Southampton-træner, Ralph Hassenhüttl, har blokeret adgangen til wi-fi på klubbens hotel for at forhindre spillerne i at spille afhængighedsskabende videospil.

AF: Emil Plovgaard

Southampton
Southamptons engelske trio, Nathan Redmond, James Ward-Prowse og Danny Ings jubler efter et mål mod Everton. Foto: Dan Istitene/Getty Images

Hassenhüttl, som efter sigende oplevede et lignende problem hos RB Leipzig, har sammenlignet spillene med andre afhængighedsskabende elementer som alkohol og stofmisbrug.

– Det er noget, man bliver afhængig af, og derfor er vi nødt til at beskytte spillerne, fortæller den 51-årige østriger, der står i spidsen for Southampton, i et interview med BBC.

Torsdag offentliggjorde en anonym, engelsk fodboldspiller, at lange gaming-sessioner truede med at ødelægge hans karriere. I et interview med The Sun fortalte den anonym person blandt andet, at han kunne spille det populære computerspil, Fortnite, i 13 timer om dagen.

LÆS OGSÅ: HOVSA! Liverpool forvekslede en spiller – og solgte ham til en anden klub!

– Det er noget, man bliver nødt til at værne aktivt imod. Det er noget, jeg har tænkt mig at gøre, fortæller Hassenhüttl, hvis mandskab møder Brighton i Premier League på lørdag.

– Jeg gjorde det også i min sidste klub. Vi havde også problemer med spillere – de spillede indtil klokken tre om morgenen, forud for en kamp.Vi har blokeret for wi-fi på vores hotel om aftenen, så de ikke kan spille.

Ikke første gang, at computerspil skaber afhængighed i fodboldverdenen

Det er ikke første gang, at professionelle fodboldspillere har store vanskeligheder med at styre spilforbruget.

LÆS OGSÅ: GIGA-TRANSFER PÅ VEJ I ENGELSK FODBOLD: Manchester United jagter engelsk Premier League-trio

I 1997 udtalte den tidligere Liverpool-keeper, David James, at han også havde store problemer med de populære computerspil.

Efter en forfærdelig kamp mod Newcastle, lød det således fra føromtalte målmand.

– Jeg lod mig rive med. Jeg har spillet Tekken 2 og Tomb Raider i timevis.

LÆS OGSÅ: Fire spillere, som kan forlade Manchester United til sommer