Everton kan ifølge engelsk medie sikre sig to forstærkninger, i løbet af de næste par dage.

Af Lasse D. Drescher

Ifølge det engelske medie Mirror, så er Everton tæt på at sikre sig to nye tilføjelser til holdet. Den ene er en kending fra Premier League-klubben Watford, imens den anden til dagligt spiller for den spanske storklub FC Barcelona.

(Photo by Jean Catuffe/Getty Images)

Marco Silva er den nyeste Everton-træner, og han har tidligere siddet som træner i Watford. Derfor kender han spillerne de har hos Watford, og det kan formentlig også være derfor han nu forsøger at sikre sig, en Watford-spiller.

Spilleren der er tale om, er den brasilianske angriber Richarlison. Den 21-årige hurtige brasilianer er ifølge mediet tæt på at forlade Watford. Klubben skulle nemlig have accepteret et bud fra Everton, på omkring 365.000.000 kroner.

Mediet skriver samtidig at Richarlison forventes at skulle igennem det obligatoriske lægetjek på mandag. Den anden spiller som også er tæt på et skifte til Everton er franskmanden Lucas Digne, som skiftede fra PSG til FC Barcelona uden det store held.

Lucas Digne kan forlade FC Barcelona for omkring 185.000.000 kroner, da det også meldes at FC Barcelona har godkendt buddet. Dog er det ifølge det engelske medie afhængig af, om hvor vidt Digne ønsker at forlade FC Barcelona.

Kan de to spillere blive en succes?

Franskmanden har ikke fået meget spilletid hos FC Barcelona, da han er et klart andetvalg efter den spanske profil Jordi Alba. Derfor kunne et skifte væk fra den spanske storklub være en mulighed, for at Digne kunne sikre sig mere spilletid.

Det tyder for alvor på at Marco Silva har store visioner om fremtiden, for den engelske klub Everton. Han har også vist at han kan få styr på sin trup, da han var træner hos Watford, og det håber han formentlig også på at kunne hos Everton.

Læs også: Ronaldo er på ferie i Grækenland: Så meget gav han i drikkepenge på hotellet