En ny statistik afslører, at en ukendt ung franskmand, der spiller i Bastia er den bedste dribler i Europas fem største ligaer. 

Af David Paris 

Det engelske medie Whoscored.com samler data ind fra verdens fem største ligaer (Italien, England, Spanien, Frankrig og Tyskland). De tæller alt fra indkast, tacklinger, pasninger, mål og asissts. Man kan med andre ord finde nærmest hvad som helst om hvilket som helst spiller i de førnævnte ligaer.

En af deres netop offentliggjorte statistikker viser, at den spiller med flest vellykkede driblinger blandt Europas fem største ligaer, IKKE er hverken Messi, Ronaldo eller Eden Hazard. Titel er nemlig gået til Bastias unge kanstspiller Allan Saint-Maximin. Se tallene i statistikken nedenfor:

Af statistikken ovenfor fremgår, at den kun 20-årige Saint-Maximin, der til daglig er udlejet til Bastia, men egentlig er ejet af Monaco, indtil videre har lavet imponerede 127 vellykkede driblinger. Det er flere end blandt andre Alexis Sanchez, 73, Lionel Messi, 83, Eden Hazard, 119, og Neymar, 125.

Derudover er der også overraskende ukendte og ikke så profilerede navne på listen som blandt andre Joshua King, 62, fra Bournemouth, midtbanespilleren Naby Keïta, 68 fra RB Leipzig og Adama Traoré fra Middelsbrough på fjerdepladsen med 110.

Talentfuld ung knægt

Her ses franskmanden i kamp for Hannover 96 i 2015 (Photo by Mika Volkmann/Bongarts/Getty Images)

Saint-Maximin er fra årgang 97 og har fået sin fodboldopdragelse i den franske klub Saint-Etienne. Her spillede han i ungdomsårene og kan fik siden på debut på klubbens andethold som 16-årig og året efter ventede førsteholdet og Frankrigs bedste række, Ligue 1. Til sommer er det to år siden kan skiftede Saint-Etienne ud mod Monaco, hvilket for mange fodboldeksperter og fans, var en underlig beslutning.

Spilletiden i Monaco er stort set udeblevet og i stedet er han blevet lejet ud til mindre klubber, først Hannover 96 i Bundesligaen og siden Bastia i bunden af Ligue 1, hvor han altså også spiller lige nu. Han har været fast mand på Bastia-mandskabet og det kastede en udtagelse til Frankrigs U20-landshold af sig, sidste sommer.