Træneren den romanske klub Steaua Bukarest har tilsyneladende et meget atypisk og særdeles tankevækkende ritual op til holdets kampe. Han drikker sig nemlig plørefuld i vodka med klubbens sportschef… 

Af David Paris 

Overtroiske handlinger og ritualer er normale indenfor fodboldverden og stort set alle professionelle fodboldspillere har et eller andet specielt som de foretager inden hver kamp. Om det er at kysse korset om halsen, røre jorden og pege op mod himlen inden man berører græstæppet er i sig selv ligegyldigt. Det er ritualer, som er vigtige for den enkelte og som de fleste ikke ville være foruden.

Sådan er det også for Steaua Bukarests træner Laurentiu Reghecampf. Bare i en lidt anden grad. Den tidligere rumænske landsholdsspiller, der spillede på den centrale midtbane i sin aktive fodboldår, drikker sig eftersigende plørefuld i vodka inden han hold går på banen. Det skriver Goal.com efter en udtalelse fra den tidligere rumænske landsholdstræner Victor Piturca, der tilsyneladende ved noget om, hvad der sker bag de lukkede døre i omklædsningsrummet i Rumæniens hovedstad.

(Photo by Michael Regan/Getty Images)

Ritualet startede første gang i en Europa League-kamp mod Zürich og fordi holdet vandt og spillede en ganske udmærket kamp, har træneren altså ikke ønsket at ændre på det i håbet om fremtidige dårlige resultater.

Reghecampf drikker dog ikke alene, da han, på en eller anden måde, har sørget for at få klubbens sportschef med på ideen og de sidder nu, angiveligt og drikker vodka i store mængder inden hver kamp.

Om det rent faktisk er en god idé kan der argumenteres for, idet holdet i de sidste otte kampe, har tabt tre, spillet fire uafgjort og vundet én.

En ting er dog sikkert; der foregår nogle sjove, mærkværdige og anderledes ting i Bukarest.