Stoke-træner Mark Hughes er imponeret over den danske målmand, Jakob Haugaard.
Jakob Haugaard debuterede i går for Stoke i Premier League, i en kamp mod Swansea, der endte 2-2. Efter opgøret uddelte Stoke-træner Mark Hughes ros til den danske målmand.
I et interview med Sky Sports udtaler den walisiske træner:
“Jeg synes, han gjorde det rigtig godt. Det forventede jeg også. Han er en ung mand med meget selvtillid.
Han havde ikke en chance ved målene, men han tog sig af boldene med selvtillid, boksede, når han skulle, greb den, når han skulle. Hans fordeling af spillet var god og han havde god længde på sine spark.”
Jakob Haugaard er lige nu førstevalg til at vogte buret, idet Jack Butland har pådraget sig en skade.
Haugaard duellerer lige nu med Shay Given om pladsen i Stokes mål, og indtil videre ser det ud til, at det er danskerne, som har vundet den duel.
Den 23-årige skiftede i sommers til Stoke City fra FC Midtjylland. Han erstattede dermed landsmanden Thomas Sørensen på Britannia Stadium.
Læs også: Van Gaal: Everton-spiller et interessant transferemne for os