Handler mellem store engelske klubber er ikke noget man ser ret ofte idag. Der er stor konkurrence mellem topklubberne i Premier League og de vil som oftest forsøge, at undgå at skulle sælge spillere til konkurrenterne. Indimellem sker det dog og nu tyder noget på, at en af de rigtig store handler mellem to engelske topklubber kan være på vej.

Liverpool har endnu ikke fået forlænget kontrakten med Raheem Sterling og det har spredt nervøsitet i klubben. Liverpool har været nødsaget til allerede nu, at kigge efter en eventuel erstatning, hvis Sterling skulle vælge at skifte væk fra Liverpool. Denne erstatning skal eftersigende findes i en af Premier Leagues hurtigste spillere.

42606

Theo Walcott er nemlig i samme situation som Raheem Sterling. Arsenal og Walcott har endnu ikke haft held til, at forhandle en ny kontrakt på plads og denne situation vil Liverpool udnytte. Hvis Walcott ikke forlænger, så kan det betyde, at Arsenal bliver nødt til at lade ham gå til sommer.

Arsene Wenger kom så sent som idag med lidt kryptiske udtalelser om, at han er sikker på at 95% af hans nuværende spillere bliver i klubben til sommer. Dette kunne være en hentydning til, at man er klar til at lade Walcott gå. Priserne på engelske landsholdsspillere er altid ekstremt høje og Arsenal menes, at ville forlange hele 300 millioner for Walcott.