Da Luis Suarez skiftede til Barcelona i 2014 mente jeg Barcelona begik en stor fejl. Ja ekstremt god spiller – men uden den elegance, der kendetegner Barcas offensiv. Vildskab, aggression, adskillige racistiske udbrud på banen, tænder der lidt for ofte sad fast i modstandernes kroppe. Suarez var bestemt ikke en spiller jeg mente der passede ind i FC Barcelonas angreb. Jeg tog fejl. Igen.
Af Laust H. Kehlet
Luis Suarez var den helt rigtig spiller for FC Barcelona og netop hans forskellighed fra Neymar og Messi gør ham ekstra værdifuld for klubbens offensiv. Med Suarez utrættelig løb uden bold og søgen muligheder i banen er med til både at skabe muligheder for ham selv såvel som for de kreative superstjerner Neymar og Messi. Det er netop forskelligheden og udnyttelsen af forskelligheden mellem disse spillere, der gør angrebet så utroligt stærkt.
Luis og jeg tog fejl
Min analyse var gal. Suarez er et perfect match for FC Barcelona. Er jeg flov over min fejlagtige analyse. Nej faktisk ikke, og specielt ikke i lyset af Suarez havde stort set de samme betragtninger efter kort tid i klubben. Til Daily Mail i et interview med sin tidligere klubkammerat fra Liverpool Jamie Carragher fortalte Suarez for nyligt, at han havde svært ved at se sig i Barcas spillestil:
“Først troede jeg ikke min stil kunne passe ind i Barcelonas spillestil. Der var en masse Tiki-Taka, og jeg tænkte at uden pladsen at spille i, så ville det blive rigtig svært. Det bekymrede mig meget. Men med hjælp fra mine holdkammerater og det fact at Luis Enrique endte med at flyttede mig over i 9’er positionen gjorde at jeg følte mig langt mere komfortabel i spillet.”
Derfor er MSN trioen noget specielt
Luis Suarez har en klar holdning til hvad der gør MSN til netop den fantastiske trio, som er noget af det mest fantastiske angrebsmæssige samspil verden nogen sinde har set. Det handler om holdånd, at kende sin rolle, at kende sine styrker og svagheder og at kende sine medspilleres styrker og svagheder, og bruge det kendskab til at perfektionere holdets præstationer og ikke blot sine egne. En tendens der ellers ses så meget på det absolutte topniveau. Det forklarede Suarez sådan i samme interview:
“Jeg ved hvad mine styrker er, og jeg ved hvad deres styrker er, og hvad vi tre gør er, at vi spiller for holdets bedste. Vi ved Messi er den bedste af os og vi spiller så Barcelona vinder trofæer. Der ingen intern misundelse mellem os. Der har tidligere været tilfælde hvor spillere har kæmpet og skændtes internt og misundet hinanden. Det skadede holdet.”
At Luis Suarez mener at det er spillernes attitude, der er vigtig for MSN’s store succes skinner tydeligt igennem, men Suarez pointerer, også at netop trænerens rolle, hvor Enrique har været med til at facilitere at spillerne kunne leve op til deres bedste formåen har været afgørende, snarere end en fastlåst filosofi om spillestilen skal gå forud for spillernes egenskaber (var der nogen der tænkte LVG).
Min analyse i 2014 var helt gal. Luis Suarez passer perfekt ind på Barcelonas hold. MSN har givet fodboldverdenen noget helt unikt og enestående. Fedt at jeg tog fejl!
Læs også: