Et nyt billede viser Barcelona-målmanden Claudio Bravo som en af de smidigste og højst-hoppende fodboldspillere verden nogensinde har set.
Af David Paris
Den spanske avis Sport offentliggjorde efter Barcelona-sejren på 2-1 mod Atletico i sidste weekend, et billede, som er gået viralt på internettet og som har skabt forargelse verden over. En dygtig fotograf sad nemlig, under opvarmningen til kampen, klar til at fotografere den chilenske Barcelona-målmand Claudio Bravo, mens han kastede sig rundt som en sprællemand i sit fodboldmål for at få alle musklerne varme.
Bort set fra de normale udspark, udkast og lette redninger i siderne, havde den 32-årige keeper en noget alternativ måde at varme sine ben (især lårbasserne) op på. Som billedet nederst i artiklen også viser, så rør Bravo overliggeren med sit højre ben.
Ifølge førnævnte avis’ beregninger, hoppede den chilenske landsholdsmålmand 81.2 cm og rørte derefter overliggeren i målet, som er svimlende 2.44 meter over jorden.
Normalt er fodboldspillere kendt for at være stive i benene og have de såkaldte ‘fodboldben’, hvor smidigheden bestemt ikke er den bedste. Af den grund skulle man ikke tro, at en fodboldspiller, der lever af at spille fodbold, i dette tilfælde Claudi Bravo, er smidigere end en amatør-gymnast… Det stik modsatte er dog tilfældet for Barcelona-keeperen, der overrasker alle med dette billede.
Man kan sagtens sige ‘bravo’ til Bravos hop
Læs også: Chelseas nyindkøb lover dette til Chelseas fans
Læs også: Newcastle vil forsøge at hente Lacazette til klubben til sommer ifølge reporter