Af Anders Lang Jensen
Spanske Cesc Fabregas kan meget vel være fortid i Chelsea, da flere klubber jagter den spanske playmaker. Derfor skal der en forstærkning ind. Og London-klubben har nu rettet blikket mod det tyske.
Chelsea er gået i gang med at forberede deres oprustning til næste sæson. Og Antonio Conte har en bestemt midtbanestjerne i tankerne. Hans tidligere spiller i Juventus Arturo Vidal er, ifølge Express, manden italienske Conte vil have til Stamford Bridge.
29-årige Vidal skiftede til Bayern München for to år siden i en handel til £25m. Den pris kan den tyske storklub godt forvente sig lidt ekstra skillinger til klubkassen, hvis Vidal ryger til Stamford Bridge. £56m skulle Abramovic og Chelsea være villige til at tilbyde holdet på Allianz Arena for den altid temperamentsfulde spiller.
Ifølge mediet tager den chilenske landsholdsspiller engelsktimer for at forbedre sit engelske sprog. Derfor ligner et skifte til England en god mulighed for midtbanestjernen. Vidals kontrakt med Bayern løber frem til sommeren 2019.