Markus Holgersson havde et svært ophold i Aalborg. Det lykkedes ham ikke for alvor at få overbevist publikummet om, at han havde det, der skal til. Nu taler han svenskeren ud om en hård periode i hans liv.
Det startede ellers godt for Markus Holgersson i Aalborg. Klubben kom godt fra start, og han, såvel som holdet, modtog store roser. En to-årig kontrakt var blevet underskrevet, og det tegnede til at blive en succes i det nordjyske.
Nogen succes blev det dog ikke, og allerede efter et år, forlod svenskeren den nordjyske klub på en fri transfer.
Nu sætter han ord på, i et interview med Tipsbladet, hvorfor det gik, som det gik.
– Man kan dele min tid i AaB op i to perioder. Det startede rigtig godt, men så gik gassen en smule af ballonen for både holdets og mit vedkommende. Jeg husker især en kamp mod FC Nordsjælland på hjemmebane, hvor vi dominerede totalt, men måtte nøjes med 1-1. Det står lidt for mig som et vendepunkt.
– Jeg tabte gnisten i AaB. Fysisk var jeg der, men mentalt haltede det. Det hænger også sammen med, at klubben ikke var, som jeg troede. Jeg tog et stort ansvar for klubben, og jeg havde et mål om, at vi skulle spille med i toppen, men det var ret tydeligt, at det ikke ville ske. Vi havde ikke mere end et midterhold i AaB, og det var ikke, hvad jeg forventede, da jeg kom.
Holgersson ser dog en lys fremtid for AaB, og mener man bør satse på ungdommen i klubben.
– Jeg synes, fremtiden tegner lys for AaB. Hvis man kan forvalte den store talentmasse rigtigt, så kan der være mange gode ting i vente. Men efter min mening mangler der spillere, som stikker ud i AaB. Jeg synes, der er en tendens til snæversynethed i klubben, og man er bange for at have spillere, der larmer lidt, siger Holgersson i interviewet med Tipsbladet.
Den svenske forsvarsspiller spiller i øjeblikket for den spanske klub Lorca, der ligger i landets næstbedste række.