Den tidligere Liverpool- og Manchester City-angriber, Mario Balotelli, øjner et gensyn med Serie A og Italien. I hvert fald, hvis det står til ham selv.

(Photo by Agence Nice Presse/Icon Sport via Getty Images)

Den 27-årige italiener er en fri mand til sommer, når hans kontrakt med franske Nice løber ud.

Angriberen, som spillede for både AC Milan og Inter for et stykke tid siden, er klar til et gensyn med Italiens bedste række, Serie A.

LÆS OGSÅ: Pep Guardiola vil skabe et monsterhold: Disse tre spillere skal han gå efter

Balotelli fortæller, at han er modnet, siden han for første gang bed skeer med sin fodboldkarriere. Han er klar til at skifte til enten Juventus eller Napoli, som i øjeblikket har gang i lidt af en guld-dyst.

Balotelli: Jeg ville have det svært ved at komme hjem til Milano

– Jeg er blevet mere moden, og jeg er klar til at vende tilbage til Italien, fortalte Balotelli til det italienske medie, La Domenica Sportiva.

– Jeg tror, jeg ville have det meget svært ved at komme tilbage til Milano, eftersom det ville være min tredje periode i byen. Jeg kunne godt se mig selv i enten Juventus eller Napoli.

LÆS OGSÅ: Italien i stor sorg: Fiorentinas anfører er fundet død

Mario Balotelli har i denne sæson tørnet ud for Nice i Ligue 1 i Frankrig, hvor han har spillet siden sommeren 2016. På trods af 29 mål i 43 kampe har den sydfranske valgt ikke at forlænge med den italienske angriber.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub

Foruden Nice har Balotelli også været forbi mange andre klubber. Inden han kom til Nice, var han på kontrakt i Liverpool. På Anfield nåede han to sæsoner og 16 kampe med et enkelt mål til følge.

I perioden 2010 til 2013 bombede han mål ind på stribe for Manchester City. Det blev til 20 mål i 54 kampe for den unge, dengang utilpassede angriber.

LÆS OGSÅ: Efter skade til Robin Olsen: Nu henter FCK gratis målmand