Sky Sports-eksperten Rio Ferdinand taler meget positivt om den belgiske angriber Romelu Lukaku. Ferdinand er tydeligvis glad for at se den belgiske stjerne spille for De Røde Djævle.
Af Lasse D. Drescher
Thesportreview skriver nu at en engelsk fodboldekspert udtaler sig positivt, om Manchester United-angriberen Romelu Lukaku. Det er Sky Sports-eksperten og den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand, som roser den belgiske angriber.
Den 24-årige belgier har fået en god start hos De Røde Djævle, selvom han ikke har lavet så mange mål på det seneste. Lukaku startede nemlig super solidt ud, men i de seneste kampe har vi ikke set den samme målfarlige belgier.
Rio Ferdinand er blevet interviewet af det engelske medie BT Sport. Samtidig med at den engelske ekspert som tidligere nævnt, udtrykker meget glæde ved at se Romelu Lukaku spille for Manchester United.
Rio Ferdinand udtaler følgende til BT Sport:
“Når Romelu Lukaku er i form, så er han et dyr. Han er meget svær at spille mod. Hvis man sender den rigtige bold ind til ham, så kan man være sikker på den næsten altid ender i et mål.
Lukakus statistik i Premier League er helt fantastisk, specielt når man tænker på hans alder og at han er så ung. Han er en helt fantastisk spiller, og han kan sagtens udvikle sig endnu mere.”
Romelu Lukaku kostede omkring 625.000.000 kroner, at hente væk fra Premier League-konkurrenten Everton. Der er ingen tvivl om at Romelu Lukaku håber på at sende flere bolde i nettet.
Men det hænger formentlig også sammen med prisskiltet, som den unge belgier render rundt med. Der skal jo på en eller anden måde betales tilbage, fra den 24-årige belgiers side. Formentlig i form af mål og assist.
Manchester United har hentet flere stjerner til klubben i løbet af sommerens transfervindue. Stjerner som Nemanja Matic, Eric Bailly og Lukaku har skrevet under med Premier League-storklubben.
Læs også: Manchester United-spiller rygtes mod europæisk gigant