Hollandske Rafael van der Vaart fejrer sit mål med Sergio Ramos mod belgiske Standard Liege i august 2010. Foto: David R. Anchuelo/Real Madrid via Getty Images

Hollandske Rafael van der Vaart fejrer sit mål med Sergio Ramos mod belgiske Standard Liege i august 2010. Foto: David R. Anchuelo/Real Madrid via Getty Images

Den hollandske fodboldspiller, Rafael Van der Vaart, kan meget vel have spillet sin sidste kamp for Real Betis. For nogle uger siden kom det nemlig frem, at en kinesisk klub havde forespurgt om prisen på hollænderen, og da kinesernes transfervindue lukker på fredag, om ni dage, skal tingene snart til at ske.

Men det er ikke kun de kinesiske klubber, der har vist interesse for hollænderen. Også en række amerikanske klubber har udvist interesse. I en liga, som allerede består af pensionerende nulevende legender som Steven Gerrard, Didier Drogba, Frank Lampard, Andrea Pirlo, David Villa og Kaka.

I Real Betis tjener Van der Vaart 22 millioner danske kroner årligt, og det er altså ikke en hyre, som man vil betale for en spiller, som kun har spillet syv kampe siden skiftet fra Hamburger Sportsverein i juni 2015.

Og med Real Betis, som meget gerne vil af med Van der Vaart hurtigst muligt, grundet hans noget høje hyre, er der altså en masse interesserede klubber. De amerikanske klubber er Orlando City, Kansas City og New York Red Bulls, mens den kinesiske klub endnu er unavngiven.

Det er ikke første gang, at en amerikansk klub har ytret ønske om at hente Van der Vaart. I juni 2015, inden skiftet til Real Betis, var Kansas City, og dengang udtalte Van der Vaart sig således til tyske Kicker Magazine:

”Alt er åbent lige nu, men jeg kan godt forestille mig selv spille i USA. Jeg vil gerne fortsætte med at spille på et højt niveau.”

Læs også: Juve-træner: Som en semifinale for os