-
Matthias Sammer, Tyskland
Det er Baresi og Maldini, som høster al rosen, mens Lothar Matthäus anses som efterfølgeren til Beckenbauer. Alle glemmer dog Matthias Sammer. Denne sweeper og defensive midtbanespiller, førte Tyskland frem til guld ved EM i 1996, og blev i øvrigt kåret til turneringens bedste spiller. På klubplan var han med til at vinde Champions League med Borussia Dortmund i 1997. Han vandt også to Bundesliga-titler med klubben, men hans karriere sluttede tidligt på grund af en skade.
https://youtu.be/gbd2yehoD1g
-
Hristo Stoickhov, Bulgarien
Stoickhov var en af stjernerne ved VM i 1994, hvor han førte et ukendt bulgarsk landshold frem til en 4. plads i slutrunden. Han endte som turneringens topscorer med seks mål. Han var et unikt talent, som uden tvivl havde fået mere omtale, hvis han var blevet født i Italien eller Tyskland. Han hjalp med at definere wing-positionen, som vi kender fra mange 4-3-3-formationer i dag. Med en usædvanlig evne til at drible – og et medfødt talent til at score umulige mål – husker de fleste fodboldfans fra 1990’erne tilbage på Stoickhov med kærlighed. Det blev i løbet af hans aktive fodboldkarriere til 350 mål i 677 kampe, hvor han vandt Champions League en enkelt gang, og otte spanske ligatitler.
-
Gaetano Scirea, Italien
Franco Baresi er den forsvarsspiller, alle husker tilbage på, men Baresi var ikke med, da Italien i 1982 vandt VM. Han blev holdt ude af landsholdet på grund af Gaetano Scirea, som “stjal” hans plads. Denne talentfulde forsvarsspiller excellerede, hvad angik positionen som sweeper, som ellers kun var en position, der var Franz Beckenbauer forundt. Scireas taktiske snilde og lederskab på banen resulterede i, at han vandt masser trofæer. Såvel som VM i 1982, blev det også til Champions League, UEFA Cup, Pokalvindernes turnering, Super Cup, syv ligatitler og to pokalturneringer. På banen var han rolig, og modtog end ikke et rødt kort i løbet af karrieren. Hans stille personlighed har muligvis ført til, at han har tiltrukket mindre opmærksomhed, end han har fortjent.
https://youtu.be/irKmvdcEcag
-
Michael Laudrup, Danmark
Herhjemme har vi aldrig glemt Michael Laudrup. Men ude i den store verden er det som om, at hypen omkring ham er forstummet en anelse. Laudrup beskrives som den 5. bedste spiller nogen sinde af den legendariske Romario. Beckenbauer sammenlignede ham med Pelé, Maradona og Cruyff. Laudrup er muligvis den bedste playmaker, fodboldspillet har kendt til. Det blev til en Champions League-titel og syv spanske ligatitler i løbet af Michaels karriere. Selv om han som oftest var i oplæggerens rolle, lykkedes det ham også at nette 197 gange i 697 kampe.
-
Gheorghe Hagi, Rumænien
Der findes en fodboldspiller, som kunne score fra hvor som helst på banen, og hans navn er Hagi. Som videoen viser, så var de mål, han scorede, helt utrolige og i en kategori for sig selv. Hagi besad dog andre kvaliteter end blot at skyde hårdt – hans drible- og afleveringsfærdigheder var ligeledes noget, der var konkurrencedygtigt med mange af verdens bedste spillere. Han vandt UEFA Cuppen og syv ligatitler i en karriere, hvor det blev til 638 kampe og 271 mål som midtbanespiller. Mange har glemt Hagi – det har vi ikke.