Renato Sanches – Benfica
Den kun 18-årige midtbanespiller skiftede i sommers den portugisiske storklub Benfica ud med selveste Bayern München. Bayern valgte at købe portugiseren efter EM-slutrunden i Frankrig, hvor Sanches gjorde sig positivt bemærket og faktisk var han blandt de startende elleve i de fleste af kampene. I Bayern er han i starten tiltænkt en plads på bænken, men med årene er det meningen, at han skal overtage Xabi Alonsos rolle og opgaver på banen. Han kostede angiveligt 265 millioner.
Mario Götze – Borussia Dortmund
Endnu en spiller fra Borussia Dortmund er på listen. Den offensive midtbanespiller blev i sine unge af karrieren betragtet som en af de mest talentfulde og efter et gennembrud på Dortmunds mandskab, som endte ud i et tysk mesterskab, købte Bayern München spilleren fri af sin kontrakt for 275 millioner kroner.
På grund af småskader og dårlig form eroberede Götze aldrig rigtig en fast plads i startopstillingen og på grund af den hårde konkurrence blev den tyske landsholdspiller stort set kun brugt på kanten, hvor hans primære position er den offensive midtbane.
Arturo Vidal
For to sæsoner siden blev den chilenske midtbanespiller Arturo Vidal den næstedyreste i Bayern Münchens historie. Han kostede klubben 282 millioner kroner og spillede dengang for Juventus i den italienske Serie A. Han beviste hurtigt sit værd på den defensive midtbane, med kampafgørende præstationer. Han spillede 42 kampe og scorede syv kampe i sin første sæson og har siden da, stort set ikke siddet på bænken.
Javi Martinez
Lidt mærkeligt er det, at Bayern Münchens dyreste spiller nogensinde er Javi Martinez, der primært spiller defensiv midtbane eller midteforsvarer. Da klubben i 2012 brugte omkring 300 millioner kroner på en dengang uprøvet og ung spiller, var der mange fans og eksperter der rynkede øjenbrynene. Ikke desto mindre har det ikke været et feljkøb og specielt i forrige og sidste sæson har Martinez været en sikker skanse og virkelig imponeret.