Vi er ved at nærme os slutningen af dette års EM-slutrunde i Frankrig, og der er kun fire hold og 92 spillere tilbage. Kun en runde mere skal færdiggøres, før den ultimative finale finder sted i Saint-Denis-bydelen lidt nord for Paris.
Af Emil Plovgaard
Med Frankrigs bestialske sejr over Island er alle deltagerne til semifinalerne fundet, og derfor resterer der også kun fire hold, der skal dyste om at løfte trofæet på søndag.
Værterne tager imod Frankrig tirsdag, mens EM-debutanterne fra Wales skal duellere mod sølvvinderne fra EM i 2004, Portugal, på onsdag.
De få hold betyder også, at kun 92 spillere er tilbage i turneringen, inklusiv de, der er skadede, karantæneramte, og sidder på bænken.
Bayern i top – Barca i bund
Bayern München har flest resterende spiller i turneringen med sine 8 spillere i alt. Det skyldes blandt andet, at den sydtyske klub har mange repræsentanter på det tyske landshold.
FC Barcelona befinder sig dog i den anden ende af skalaen. Den spanske storklub har nemlig kun to spillere tilbage, og det skyldes blandt andet, at Spanien er røget ud af turneringen. De to tilbageværende spillere er Tysklands Marc-Andre Ter Stegen og Frankrigs Samuel Umtiti. Førstnævnte spiller har endnu ikke fået spilletid ved dette års EM.
Her er listen over nogle af de hold, som stadig har spillere tilbage ved EM:
1: Bayern München (8)
Manuel Neuer (Tyskland), Jerome Boateng (Tyskland), Mats Hummels (Tyskland), Joshua Kimmich (Tyskland), Mario Gotze (Tyskland), Thomas Muller (Tyskland), Renato Sanches (Portugal), Kingsley Coman (Frankrig)
2: Crystal Palace (5)
Steve Mandanda (Frankrig), Wayne Hennessey (Wales), Joe Ledley (Wales), Jonathan Williams (Wales), Yohan Cabaye (Frankrig)
Delt 3. Sporting Lissabon (4)
Rui Patricio, Adrien Silva, Joao Mario og William Carvalho (alle fra Portugal)
Delt 3. Arsenal (4)
Mesut Ozil (Tyskland), Laurent Koscielny (Frankrig), Olivier Giroud (Frankrig), Aaron Ramsey (Wales)
Tryk på pilene nedenfor for at skifte side