Top 5: De bedste finaler i Champions League

af: Emil Plovgaard

Med så meget på spil, og to mandskaber, som er bange for at tabe, så kan vigtige finaler ofte blive en langgaber, som mangler offensivt initiativ.

Men finalerne i Champions League gennem tiden har alligevel leveret nogle bemærkelsesværdige kampe fyldt med offensive lækkerier.

Med det i mente, og en kommende Champions League-finale mellem Liverpool og Real Madrid lige rundt om hjørnet, er det tid til at tage hul på de fem bedste finaler, siden turneringen blev om-formatteret i 1992.

2005: Liverpool 3-3 AC Milan

Denne kamp var overstået allerede, da dommeren fløjtede til pause, mente mange. Men sådan blev det bestemt ikke. AC Milan udnyttede et Liverpool-mandskab, som ikke var klar, og så stod den 3-0, da første halvleg blev fløjtet af. Paolo Maldinis åbningsmål og to kasser af Hernan Crespo var dog imidlertid ikke nok for milaneserne.

The Reds sadlede om i pausen, og vigtige, taktiske justeringer blev foretaget. Dietmar Hamann blev skiftet ind for at forstærke midtbanen, mens Steven Gerrard blev givet mere frihed i det fremadrettede spil.

Justeringer virkede, som de skulle, og Gerrards reducering til 1-3, betød, at Liverpool var tilbage i kampen. Sindssyge seks minutter skulle komme til at udspille sig, og Milan-spilleren troede ikke deres egne øjne.

Vladimir Smicer smaskede bolden i kassen udenfor feltet, og så konverterede Xabi Alonso et straffespark til mål. I første omgang havde Dida dog taget straffesparket, men riposten var faldet ud til den spanske Liverpool-spiller, som – uden at tøve – sparkede bolden i netmaskerne.

Jerzy Dudeks imponerende præstationer i Liverpool-buret gjorde sidenhen, at dette er et af de mest imponerende comebacks i fodboldhistorien, og spillerne kunne rejse hjem til Anfield med en guldmedalje om halsen.

Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert

2013: Bayern München 2-1 Borussia Dortmund

Dette var den første Champions League-træner, som Jürgen Klopp havde oplevet som træner. Det var en underholdende og åben kamp mellem de to tyske sværvægtere. Kampen blev spillet på Wembley. Der var en vis drama op til kampen, idet Borussia Dortmunds playmaker, Mario Götze, på forhånd havde skrevet under på en kontrakt med modstanderne fra Bayern München. Han måtte dog kigge med fra lægterne grundet en skade.

Kampen bølgede frem og tilbage, før Mario Mandzukic dukkede op efter en lille times spil. Dortmund kom dog efterhånden mere og mere med i kampen, og Dante fældede herefter Marco Reus inde i feltet. Det udnyttede Ilkay Gündogan og han omsatte sparket fra 11-meter pletten til et mål. Udligning i kampen, der endnu engang var helt åben.

Kort før slutfløjt dukkede Arjen Robben op, og hollænderen scorede det kampvindende mål. En sand lettelse for Bayern, der ellers havde tabt to finaler på blot tre år.

2014: Real Madrid 4-1 Atlético Madrid

Resultatet lyver, når det antyder, at denne kamp langt fra var underholdende og åben. For den var lige præcis dét. I et nervepirrende opgør mellem to lokale rivaler på den største scene i klub-fodboldens verden, så det i første omgang ud til, at det skulle være Diego Simeones tropper, der skulle løftet pokalen med de store ører. Således kom Atléti foran efter 36 minutters spil, da Diego Gódin steg til vejrs.

Atlético Madrid holdt føringen, indtil kort før slutfløjt, hvor Sergio Ramos dukkede frem, og sørgede for en vital udligning, der reddede hans hold. Real Madrid viste for alvor klasse i tillægstiden. Mål fra Gareth Bale, Marcelo og Cristiano Ronaldo tilføjede ufortjent glans til målscoren og det 10. europæiske ‘mesterskab’ på madrilenernes pokalhylde.

1994: AC Milan 4-0 Barcelona

Barcelona var store favoritter til at vinde finalen i Athen, idet AC Milan var uden nøglebærende spillere som Marco van Basten, Alessandro Costacurta og Franco Baresi. Legendariske Gianluigi Lentini nåede kun at blive klar til bænken. På trods af at være hårdt ramt i defensiven, så var Fabio Capellos mænd i stand til at holde Romario og Hristo Stoichkov væk fra netmaskerne.

To afslutninger tæt på mål fra Daniele Massaro havde sikret, at Milan var foran med to ved pausen. Dejan Savicevic tog beskik af en fejl i forsvaret hos catalanerne, og sidenhen gjorde Marcel Desailly ydmygelsen kolossal. Imod alle odds, var Johan Cruyffs ukontrollerede Barcelona blevet klædt af på grund af fremragende præstationer fra Rossoneri.

1999: Manchester United 2-1 Bayern München

I løbet af denne periode, kunne Manchester United bryste sig af at have en trup med fire angribere i verdensklasse. Alle angribere tilbød hver især noget forskelligt, noget anderledes. Andy Cole og Dwight Yorke havde ført an i vejen til finalen, men det var for en gangs skyld ikke dem, som skulle stjæle rampelyset på en varm dag i Barcelona.

Da vi gik ind i dommerens overtid, var United nede med 1-0 på grund af et frisparksmål fra Mario Basler tidligt i kampen. The Red Devils kunne dog have været bagud med flere mål, hvis det ikke var for træværket, der blev ramt af både Mehmet Scholl og Carsten Jancker.

Og måske var det skæbnen, som ikke ville have, at bolden røg i mål. I hvert fald var det ikke Bayern München, der kunne hænge medaljerne med guld om halsen. Indskiftede Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær sørgede nemlig for, at Peter Schmeichels Manchester United løftede trofæet i Barcelona. I løbet af et par minutter havde de vendt et faretruende nederlag til en forløsende sejr.

Lad os håbe det bliver lige så medrivende i Kiev på lørdag!