I fodboldhistorien er det flere gange set, at klubber har nogle meget kontroversielle klubejere og præsidenter. Nogle er mere kontroversielle end andre. Vi har her lavet en liste over de mest kontroversielle klubejere – og der er nogle meget skøre mennesker i blandt dem!
5. Suleyman Kerimov – Anzhi
Suleyman Kerimov er det perfekte eksempel på en rigmand, der overtager en fodboldklub og har betragter den som et stykke legetøj. Kerimov overtog Anzhi i januar 2011 og inden da var der nok ikke mange, der havde hørt om klubben. Allerede fra start af lovede Kerimov store investeringer.
Han ville blandt andet bygge et helt nyt stadion og han skrev hurtigt kontrakt med spillere som, Roberto Carlos, Samuel Eto’o, Yuri Zhirkov og Balazs Dzsudzsak. Kerimov investerede i alt cirka 3 milliarder i nye spillere og han hentede også den profilerede træner, Guus Hiddink til klubben. Efter 2 år havde Anzhi endnu ikke vundet nogle trofæer og Kerimov mistede interessen. Han skar klubbens budget ned med to tredjedele og året efter rykkede Anzhi ud af den bedste russiske række.
4. Vincent Tan – Cardiff City
De fleste Premier League fans kender nok til navnet, Vincent Tan. I 2010 overtog Vincent Tan Cardiff City. Det startede godt for Tan i Cardiff og han var blandt andet med til, at betale hele klubbens gæld. Han lovede at han ville investere over 1 milliard i klubbens stadion og træningsfaciliteter. Samtidigt ville han hente en hel del profilerede spillere til klubben.
Tan hentede en række spillere til Cardiff og klubben rykkede op i Premier League. Hos fansene var Tan dog ikke en populær mand. Han ville gøre Cardiff til en verdenskendt klub og hvis det skulle lykkedes, så mente han at man var nødt til at lave om på klubbens logo og farver. Han ændrede klubbens logo og farverne blev ændret fra blå til rød.
Udover denne kontroversielle beslutning, så fyrede Tan også den populære manager, Malky Mackay. Han ansatte derefter Ole Gunnar Solskjær, men det samarbejde endte hurtigt, da Cardiff rykkede ud af Premier League i 2014.
Citat om sig selv:
“Nogle mennesker betragter mig som en skurk. De behandler mig som Bonds fjende, men faktisk er jeg James Bond.”
3. Maurizio Zamparini – Palermo
De fleste fodboldelskere har nok hørt om Palermo og klubejeren, Maurizio Zamparini. Han er mest af alt kendt for, at have meget kort snor med hensyn til trænere. Hele 23 trænerfyringer er det blevet til på 10 år. Enkelt trænere har endda noget at være i klubben to gange selvom de har fået af vide, at de ingen fremtid havde i klubben.
Udover trænerfyringer, så er Zamparini også kendt for sine kontroversielle udtalelser. Han har blandt andet kaldet Adrian Mutu for en ”klog sigøjner” og de engelske klubber for ”barbariske pirater.” Han har endda truet sine egne spillere med, at lave deres testikler om til salattilbehør efter dårlige præstationer på banen.
Kontroversielt citat:
“Jeg vil hugge deres testikler af og bruge dem i min salat”.
2. Aurelio De Laurentiis – Napoli
Aurelio De Laurentiis er en italiensk filmproducer, som ejer den italienske storklub, Napoli. En filmproducer, der er fodboldejer – det kan umiddelbart godt virke som en farlig cocktail, og det har det bestemt også vist sig at være. Laurentiis er mest kendt for sin hang til dramatik på pressemøder og lettere kontroversielle udtalelser.
Når Laurentiis præsenterer nye spillere, så bliver de iført en løvemaske for, at gøre det hele lidt mere dramatisk. Han er heller ikke en populær mand i England pga. udtalelser som, ”Englændere lever dårligt, de spiser dårligt, og kvinderne vasker ikke deres kønsorganer. Han skulle angiveligt også have truet med, at skære bollerne af Ezequiel Lavezzis agent, hvis han gjorde noget dumt.
Kontroversielt citat:
“Hvis Mazzoni [Lavezzi’s agent, red] begynder at opføre sig dumt, så skærer jeg hans boller af.”
1. Zdravko Mamic – Dinamo Zagreb
Nummer 1 på denne kontroversielle liste finder vi i Kroatien. Zdravko Mamic ejer den kroatiske storklub, Dinamo Zagreb. Mamic har været involveret i en lang række skandaler i hans tid i Dinamo Zagreb. Han har siden 2003 hyret og fyret 15 forskellige trænere, så tålmodighed er ikke hans stærke side.
Igennem årene har Mamic været involveret i mange kontroversielle sager. Han har blandt andet fået forskellige straffe for, at slå direktøren for det kroatiske fodboldforbund, angribe en tidligere Dinamo direktør og jagte ham henover et hegn og til sidst har han fejret en Dinamo sejr med en Nazi hyldest. Han har også flere gange være voldelig overfor journalister og pressefolk.
Kronen på værket kom da flere tilskuere ytrede deres utilfredshed med Mamic på YouTube – Til dette udtalte Mamic følgende kontroversielle citat, som vi ikke har været i stand til at oversætte:
”I’m going to stick YouTube up my dick.”
Måske du kan hjælpe os i Facebook tråden med det citat med en sober oversættelse?