Det var en særdeles aktiv sommer på transfermarkedet, og det var nok et af de mere hektiske vinduer nogen sinde. Premier League-klubberne alene spenderede til sammen for mere end £1 milliard. 13 ud af 20 klubber i den bedste engelske liga brød ifølge ESPN transferrekorden.

Real Madrid var noget overraskende stille på transfermarkedet, mens de italienske giganter stod i kontrast hertil, idet de brugte for over £140 millioner, £76 millioner alene på Gonzalo Higuain.

Der blev skrevet nye overskrifter hver dag, og selvom det kan føles som om, at alle de eftertragtede spillere fandt sig en klub, er der stadig en håndfuld af spillere, der af den ene eller anden grund endnu ikke har fundet ny klub.

Heldigt for dem, er der allerede nu kun under fem måneder tilbage før det næste transfervindue i januar åbner. Vi har taget et dyk ned for at finde en håndfuld spillere, som med al sandsynlighed skifter i vinterens transfervindue. Lad os begynde!

#5: Isco

Liverpool FC v Real Madrid CF - UEFA Champions League

Udover tilbagekøbet af Alvaro Morata fra Juventus har Real Madrid været overraskende stille i sommerens transfervindue. Efter Marco Asensios tilbagevenden fra lånet i Espanyol har det 20-årige stortalent formået at spille sig ind i Real Madrids startopstilling, hvilket har fået den stadigt mere og mere upopulære Isco til at genoverveje sin fremtid.

Den tidligere Malaga-spiller skal således konkurrere med Asensio, James, Toni Kroos, Luka Madrid og Mateo Kovacic i kampen om spilletid på den overbefolkede midtbane.

På trods af at have spillet 31 kampe for Real Madrid i sidste sæson var Isco usandsynligt tæt på et skifte til Tottenham Hotspur i sommers. Men handlen blev som bekendt ikke til noget, da klubben fra Nordlondon valgte at skrive kontrakt med Newcastles Moussa Sissoko i stedet for.

Den spanske midtbanespiller har svært ved at overbevise Zinedine Zidane om, at han er værdig nok til en plads i startopstilling hos Los Blancos og det ser ud til, at kun et skifte væk fra den spanske hovedstadsklub vil kunne kickstarte den 24-åriges fodboldkarriere.