#4: Axel Witsel

FC Zenit St Petersburg wins 2016 Russian Football Cup

Nu skifter vi til Rusland og Zenit Sankt Petersborg, hvor den belgiske midtbanespiller Axel Witsel forespurgte den russiske klub om et skifte tidligere denne sommer, men alle hans potentielle destinationer smuldrede i sidste sekund.

Den 27-årige belgiers kontrakt udløber i slutningen af denne sæson, hvilket betyder, at han kan skifte på en fri transfer til januar. Zenit har ikke formået at få den solide midtbanespiller til at forlænge, hvilket nok også er et ønske om, at han gerne ser sig et andet sted end Rusland.

Der var da også interesse nok fra andre klubber i sommers lige fra Everton og Napoli til mægtige Juventus, og det så i lang tid ud til, at belgieren ville forlade Zenit.

Den Gamle Dame så ud til at være den mest oplagte destination, hvor han så ud til at være manden, der skulle erstatte Paul Pogba. Men på transfervinduets sidste dag glippede skiftet altså.

Derfor skal den tidligere Benfica-spiller nu vente til 2017, før et skifte væk fra Zenit bliver muligt.