Med inspiration fra det engelske medie 90min.com har vi udarbejdet en liste, der beskriver de otte klubber i Premier League som har sværest ved at vælge førstevalget på målmandsposten. 

Af David Paris 

Fodbold er mere og mere en holdsport og eksperter siger, at trofæer og pokaler kun bliver vundet, hvis man har en stærk trup. Det er altså ikke mere kun de 11 spillere på banen, der fortæller noget om holdets kvalitet. Det er lige så meget de spillere, der uge efter uge sidder på bænken, klar på at komme på banen, hvis der skulle opstå skader, blandt de startende personer.

Og det er ikke mindre vigtigt på målmandsposten, selvom det er den position, der bliver skiftet mindst ud på. Med inspiration fra det engelske medie 90min.com har vi fundet de otte klubber i Premier League, hvor konkurrencen er størst og det det kan du læse om på de næste tre sider.

8. Ben Foster/Boaz Myhill – West Bromvich Albion

Ben Foster er en af de mest erfarne og dygtigste keepere i Premier League og med en alder på 34 år og med mere end 11 sæsoner på topniveau ved han i sandhed, hvad der skal til. Han er i skrivende stund førstevalg på målmandsposten i West Bromvich Albion, men lige bag ham, har han walisiske Boaz Myhill, der flere gange tidligere på sæsonen har bevist sit værd. Han er helt sikkert for god til at være backup og sidde på bænken og spørgsmålet er, hvornår han selv får nok…

7. Claudio Bravo/Willy Caballero – Manchester City

Det er bestemt ikke lang tid siden, at Claudio Bravo blev betragtet som en af verdens absolut bedste keepere, men efter skiftet til fra Barcelona til Manchester City er hans niveau faldet og træner Pep Guardiolas andetvalg på målmandsposten, Willy Caballero, ånder han i nakken.

Når Willi Caballero, eller bare Willy har vogtet buret for City har han præsteret udmærket og flere gange har man som objektiv tilskuer spurgt sig selv, hvordan Bravo kan være førstevalg, når Willy spiller som hans topniveau tillader.

6. Kasper Schmeichel/Rob-Robert Zieler – Leicester City

Det etablerede danske førstevalg Kasper Schmeichel fik i sommers selskab af Rob-Robert Zieler, der med ankomsten til Leicester City skulle skabe konkurrence til Schmeichel, der sad trykt og godt på pladsen i buret. Det er lykkedes, men vores danske ven spiller dog stadig størstedelen af kampene, men han ved, at hvis ikke han præsterer, så står der en tysk landholdskeeper klar i kulissen til at erstatte ham med det sammen. Og det ville ikke sænke niveauet…

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side