Det kræver sin mand at være professionel fodboldspiller på højeste niveau. Det er de færreste, som kan holde til at spille tre kampe om ugen i løbet af en hel sæson, uden at blive skadet, men sådan er virkeligheden for de største stjerner. Netop derfor er såvel fysisk som mental restitution altafgørende, hvis man vil spille med om de største titler. Netop af denne grund kommer der her en kort guide til nogle af de mest brugte restitutionsmetoder fra nogle af sportens største stjerner.
Dagen starter og slutter under den kolde bruser
For de fleste fodboldspillere er restitution inkorporeret i alle dagens store gøremål, og netop derfor både starter og slutter mange topatleter dagen under den kolde bruser. Årsagen til dette er, at et koldt brusebad får ens muskler til at trække sig sammen. Dette har den fordel at det hjælper kroppen med at udskille betændelse, som opstår under træning, fordi fodboldtræning naturligt slider på ens muskler. En lang række af Europas største fodboldklubber, herunder Bayern München, har derfor særlige jacussier i spillernes omklædningsrum, som fyldes med iskoldt vand, som spillerne hopper i efter både hver kamp og ikke mindst træning. Efter et koldt bad vælger mange spillere at lægge sig på massagebriksen for at få gnubbet den sidste betændelse ud af musklerne.
Nogle af de største stjerner herunder Arjen Robben og Cristiano Ronaldo får efter sigende massage i op til to timer efter hver kamp. Massage har den gavnlige effekt, efter længere tids intens træning, at det hjælper til at mindske både hævelse og smerter i musklerne, hvilket mindsker risikoen for skader.
Fodboldspillere spiser til de revner
Udover at tilbringe meget tid under bruseren, så er det også afgørende for professionelle fodboldspillere, at de indtager rigeligt med kalorier for at give deres muskler de nødvendige byggesten til at restituere. Derfor spiser professionelle fodboldspillere rigtig mange kalorier.
Cristiano Ronaldo har selv fremhævet i tidligere interviews, at han spiser hver time for at holde sit kalorieindtag oppe særligt imellem træfningerne. Det er derfor ikke unormalt, at en professionel fodboldspiller indtager tre til fire så mange kalorier som et almindeligt menneske, da fodbold både kræver stor muskelstyrke, når man skal springe og sparke til bolden, samt stor hurtighed og udholdenhed i løbet af kampen, hvilket gør, at kroppen har brug for store mængder kulhydrater.
Fodboldspillere sover halvdelen af tiden
En tredje ting som er afgørende for en fodboldspillers restitutionsevne, er deres nattesøvn. Ligesom alle andre restituerer fodboldspillere bedst, når de sover. Det er når vi sover, at kroppen genopbygger beskadigede muskler. Dette sker via en proces, der kaldes proteinsyntesen. Ved denne proces overfører kroppen næring til ødelagte muskler, hvilket hjælper dem til at genopbygge sig selv.
Denne proces er styret af vores autonome nervesystem, hvilket vil sige, at de fleste mennesker restituerer mest i tidsrummet fra klokken 22-02 om natten. Hvis man går i seng senere end klokken 02 vil kroppen tro, at den ikke skal restituere og dermed vil man komme til at føle sig træt i både krop og sjæl.
Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at Cristiano Ronaldo ifølge ham selv aldrig går i byen, samt går i seng senest klokken 22 hver aften. Derudover sover de fleste fodboldspillere omkring 10 timer hver nat, hvilket er noget mere end det anbefalede på sekst til otte timer, men dette skyldes det store behov som topatleter har for at kunne restituere. Her spiller også både sengen, madrassen og ikke mindst dynerne en central rolle for spillernes restitution, da kroppen har brug for at kunne komme af med varme, når musklerne skal arbejde imens personen sover.
Høj musik og computerspil holder stres niveauet nede
Udover det fysiske så spiller mental restitutions også en stor rolle for professionelle fodboldspilleres evne til ar restituere og ikke mindst at føle sig mentalt ovenpå, hvilket er afgørende, når man tænker over hvilket pres som moderne fodboldspillere er udsat for. Her fortalt den mangeårige kaptajn for FC Barcelona Carles Puyol, at han brugte både musik og computerspil til at koble fra imellem træning og kampe.
Ifølge Puyol fulgte hans mobiltelefon og alt dets tilbehør i form af høretelefoner ham i tykt og tyndt for at han både kunne have yndlingsmusik og sine yndlingsspil lige ved hånden. I øvrigt lagde Carles Puyol aldrig skjul på sin store passion for det amerikanske rockband AC/DC.