Med blot fire minutter igen lykkedes det alligevel for Francesco Totti at sætte sig et markant aftryk på hjemmebane mod Torino.

Foto: EPA/ALESSANDRO DI MEO

Foto: EPA/ALESSANDRO DI MEO

Den efterhånden aldrende fodboldspiller viste noget af sin fordums styrke, da han med blot fire minutter tilbage af kampen mellem AS Roma og Torino fik vendt et faretruende nederlag til en sejr.

Før kampen var blikket rettet mod Champions League-billetterne og på ligaens forfølgerhold i kampen om top tre. Onsdag kunne man i egen hule sikre sig et vitalt skridt i kampen om europæisk fodbold af topklasse i Rom.

Det lød dog nemmere end skrevet står, og værterne fik ikke den start, som man havde håbet på, da Kostas Manolas begik straffespark. Med et elegant spark kunne Andrea Belotti bringe gæsterne fra Torino foran 1-0.

Roma var på jagt efter en sejr og efter 65 minutters spil fik de da også udlignet til 1-1. Diego Perotti serverede via et hjørnespark bolden på et sølvfad for Kostas Manolas, der ligeså sikkert som amen i kirken, kunne udligne for den italienske hovedstadsklub.

Efter 80 minutters spil formåede gæsternes Josef Martinez med hjælp af et fremragende oplæg fra Bruno Peres dog at bringe sig foran med 2-1, og så synes krisen total for romerne.

Supersubben Totti

Romas træner, Luciano Spalletti, fik dog den geniale idé, at bringe Francesco Totti i spil, og netop den beslutning, skulle vise sig at være guld (eller sølv…) værd for Roma.

Fire minutter før slutfløjt placerede den netop indskiftede angriber sig ved bagerste stolpe, og kunne dermed sørge for en udligning til 2-2.

Netop som man troede, at Roma måtte nøjes med et enkelt point i denne kamp, fik Roma tildelt et straffespark, og hvem andre end Francesco Totti skulle dog tage det? Stadio Olimpico var i et par sekunder stille, før jublen brød løs og tilskuerne i en vild eurofi, kunne se sine helte og især den genopståede helt, Francesco Totti, bringe fornyet håb i jagten på Champions League-fodbold næste sæson. 3-2, og Roma fik hevet sejren i land takket være Francesco Totti.

Imponerende minutter fra Totti, der hvis han ikke allerede er det nu, formentlig vil blive husket i hovedstaden i lang tid fremover.

Læs også: Tottenham viser interesse i La Liga-spiller