Real Madrid vandt for tredje år i træk det prestigefyldte Champions League-trofæ. Det tredje trofæ på stribe blev sikret med en 3-1-sejr over Liverpool i lørdagens finale i Kiev.

Foto: Michael Regan/Getty Images

Efter en fejltagelse af Loris Karius, som med et bizart forsøg på et udkast, kastede bolden lige ned på benene af Karim Benzema, kom Real Madrid foran i det 50. minut.

Sadio Mané bragte Liverpool på niveau med de kommende vindere blot fire minutter senere.

Det skulle dog vise sig, at det ikke var nok til, at kampen kom i forlænget spilletid. Gareth Bale ville det nemlig anderledes.

Som indskifter var han med til at score et af de bedste mål nogensinde i Champions League, da han med et forrygende saksespark ramte plet, uden nogen som helst chance for Karius i målet.

Læs også: Efter besøg på hospital: Så længe er Salah ude

Og deres sejr blev slået fast med syvtommersøm blot otte minutter efter. Her havde Karius dog en chance for at stoppe bolden fra at gå ind. Gareth Bales langskudsforsøg sad lige i handsken på den tyske målmand, men bolden gik alligevel i mål. Den røg nemlig imellem hænderne på tyskeren, der efter kampen var grædefærdig.

Heldigvis for Karius kan det dog kun gå fremad for ham – han spiller vel næppe en lige så ringe kamp igen. Desværre for ham kom den ringe præstation på et meget uheldigt tidspunkt.

Men nu er turneringen slut, og UEFA har valgt at kåre de 18 bedste spillere i Champions League i denne sæson.

Her er de 18 spillere:

Manuel Neuer – Bayern
Jan Oblak – Atlético
Diego Godín – Atlético
Juanfran – Atlético
Thiago Silva – PSG
Sergio Ramos – Real Madrid
Marcelo – Real Madrid
Gabi – Atlético
Koke – Atlético
Andrés Iniesta – FC Barcelona
Toni Kroos – Real Madrid
Luka Modric – Real Madrid
Antoine Griezmann – Atlético
Luis Suárez – FC Barcelona
Lionel Messi – FC Barcelona
Robert Lewandowski – Bayern München
Cristiano Ronaldo – Real Madrid
Gareth Bale – Real Madrid

Overraskende nok er der ingen Liverpool-spillere på holdet på trods af, at de nåede hele vejen til finalen.