Er Mesut Özil på vej væk fra Arsenal? En del kunne godt tyde på det i hvert fald. Den tyske midtbanespiller har kun fået to kampe for klubben siden ‘Boxing Day’.
Unai Emery fortæller, at Mesut Özil ikke er en del af det Arsenal-hold, som onsdag fløj mod Hviderusland på grund af sygdom. Der er tale om den samme sygdom, der holdt ham ude af lørdagens opgør mod Huddersfield.
Den tidligere Real Madrid-spiller gik glip af Arsenals første udebanesejr siden november på grund af forkølelse.
Han trænede dog fuldt med i tirsdagens træning. Derfor var det også forventet, at han var en del af Arsenals trup til kampen mod BATE Borisov i Europa League.
Özil har kun fået to kampe for Arsenal siden ’Boxing Day’. Han er dog altså blevet hjemme i London i stedet for at tage med resten af holdet på flyveren til Hviderusland.
– Vi ankommer til Hviderusland med de spillere, som jeg mener er i stand til at spille, siger Emery.
– Spillerne, som ikke er med i truppen, er Ramsey, fordi han ikke har trænet sammen med os. Sokratis er begyndt at træne igen, men har ikke trænet nok. Det er det samme med Mesut. Aubameyang begyndte træningen igen i mandags, og jeg tror, han er fit for fight.
LÆS OGSÅ: MONSTER-BYTTEHANDEL: Salah skal til Juventus
Arsenal avancerede med lethed sidste år, hvor BATE Borisov også ventede i Europa League. Han tror dog, at det hviderussiske mandskab har forbedret sig markant i år. Det så man blandt andet i kampen mod Chelsea, mener den spanske træner.
– Sidste år vandt Arsenal her (i Hviderusland, red.) med 4-2. I år i gruppespillet mødte de for eksempel Chelsea, hvor de tabte med 1-0. De havde dog chancer til at score, og burde vel have fået et point.
Deres turnering er ikke gået i gang endnu, men de har forberedt sig i optakten. Det er et meget organiseret mandskab. Deres motivationer er høje. Jeg har respekt for dem, afslutter Emery.