Den solide franskmand fra Sevilla rygtes væk fra spansk fodbold, og mod den engelske storklub Arsenal.

Af Lasse D. Drescher

Sky Sports skriver at Premier League-storklubben Arsenal endnu engang, har Seville-profil i kikkerten. Det er igen den fysisk stærke midtbanespiller, Steven N’Zonzi, som ikke får vildt meget spilletid hos Sevilla.

(Photo by David Ramos/Getty Images)

Derfor er det måske også på tide, at franskmanden søger væk fra La Liga-storklubben, hvis han kan få spilletid et andet sted. Efter Unai Emery har taget over hos Arsenal, har han gjort det tydeligt, at han vil forstærke truppen.

29-årige Steven N’Zonzi har som sagt tidligere været rygtet netop mod Arsenal, og det forventes ifølge Sky Sports at der måske sker noget, denne sommer. Det forlyder sig at prisen på Steven N’Zonzi ligger på omkring 185.000.000 kroner.

Steven N’Zonzi har en frikøbsklausul på omkring 300.000.000 kroner, og han har to år tilbage af sin kontrakt med Sevilla. Dog forventes det at Sevilla har planer om at sælge franskmanden, så derfor lyder prisen som man forventer N’Zonzi koster, noget lavere end frikøbsklausulen.

Premier League-storklubben Arsenal har en midtbane med flere defensive spillere. Granit Xhaka, Elneny er de foretrukne, men det forventes at N’Zonzi godt kan gå ind og overtage en af pladserne.

Kan franskmanden få en solid rolle hos Premier League-storklubben?

Franskmanden er i øjeblikket i Rusland til VM-slutrunden, med det franske landshold. Frankrig skal på tirsdag møde de solidt spillende belgiere, i kampen om at komme i VM-finalen i Rusland, ved årets slutrunde.

Dog er der mange Arsenal-fans som har givet udtryk for, at de rigtig gerne vil se Steven N’Zonzi i klubben. Det er også forståeligt, fordi Steven N’Zonzi var i lang tid blandt de bedste på hans position i La Liga.

Læs også: FC Porto-profil er eftertragtet af FC Barcelona og Real Madrid