Som bekendt lukkede transfermarkedet for de fleste større europæiske ligaer i aftes klokken 24.00, men Premier League har deres egne regler og vinduet smækker først i for englænderne i dag, klokken 19. Som altid var der rigtig mange handler som først gik igennem i de sidste minutter i går, men også mange som ikke blev en realitet. En af dem var handlen omkring David De Gea mellem Real Madrid og Manchester United. Nye kilder melder nu, helt eksklusivt, at grunden til, at De Gea holdes på Old Trafford i minimum et halvt år mere, er en genialitet af Uniteds forhandlere.
Læs også: Bekræftet: Song til West Ham
Papirarbejdet kom for sent
Blandt andre Marca og Sky Sports’ Guillem Balague melder således, at klubberne faktisk allerede var enige om formaliteterne klokken 14, mandag. Aftalen blev herefter sendt til hver enkelt klub for godkendelse. Og det var her det første mindre problem opstod. Real Madrid accepterede egentlig aftalen, men klubben fra den røde del af Manchester var hele 8 timer om at acceptere deres del. Så blev klokken 21:43.
Læs også: Forsvarsspiller til lægetjek i Chelsea
Herefter skulle kontrakterne på plads og det var her det gik rigtig galt – eller – det var her genistregen blev lavet. Kongeklubben fra Spaniens hovedstad sendte, en god halv time før lukningen, kontrakterne afsted til England, men først præcist klokken 00:00 godkendte United aftalen. Klokken blev 00:02 før Madrid modtog denne notifikation, men så var det for sent. Der var lukket for flere handler i TMS (FIFAs internationale transfersystem), og spanske David De Geas forbliven i England blev en realitet til stor glæde for fansene.
Spørgsmålet er så, om Manchester United ikke kunne have accepteret aftalen hurtigere, for med klubbens erfarne forhandlere burde det ikke komme som nogen overraskelse, at der nogle gange, går et par minutter før beskederne kommer til udlandet.
Navas også en del af handlen
Med al opmærksomheden rettet mod målmand De Gea, er det de færreste, der ved, at Real Madrids målmand Keylor Navas faktisk var havnet på Old Trafford, såfremt handlen var gået igennem. Begge spilere havde bestået lægtjekket og kontrakterne var også på plads.
Som afslutning på sagen publicerede Real Madrid en pressemeddelelse tidligere i dag, hvori de fortalte, at de virkelig havde gjort alt hvad de kunne, for at De Gea-handlen kunne gå igennem. Med dette statement fralægger Real Madrid sig uofficielt ansvaret for fejlen med papirarbejdet og lægger dermed op til, at United skulle være synderen.