Arsenal har handlet godt i de seneste år. Det er ikke verdensklassespillere som manager Arsene Wenger har hentet, men de er godt på vej, og har mere og mere lignet klassespillere de sidste to sæsoner. Derfor må der siges, at være store forventninger til spillerne, som nu skal blomstre, når Premier League starter i weekenden. Aaron Ramsey, Laurent Koscielny, Calum Chambers og Alex Oxlade-Chamberlain er alle eksempler på spillere af førnævnte kategori.

Med nyindkøbet Petr Cech og sidste sæsons klassesigning Alexis Sanchez, ligner Arsenal-holdet en større konkurrent til Premier Leauge- og Champions League-triumfen end nogensinde. Dette mener den russiske aktionær Alisjer Usmanov også.

Læs også: Verdensstjernerne demonsterer: Sådan misser du 100% chancer

Europæiske medaljer

“Hvis der ikke kommer nogen alvorlige skader, har han (Arsene Wenger, red.) en stor chance for at konkurrere med hold som Chelsea, Manchester United og Manchester City,” fortalte Usmanov til CNN.

“Mesterskabet vil blive afgjort mellem disse fire hold. Med det hold, Arsenal har sat sammen, bortset fra én position, jeg synes det er en klub, der er klar til at kunne kæmpe for de europæiske medaljer,” slutter Usmanov.

Læs også: Depay kræver ikonisk rygnummer

Mangler en spiller

Og denne ene position er naturligvis angriberpladsen, som Wenger har været på udkig efter at forstærke siden transfermarkedet åbnede. Goal.com erfarer, at London-klubben går benhård efter franske Karim Benzema, som de mener er op til 430 millioner kroner værd.

Klubben står nemlig i den position, at de mangler en decideret førstevalg i front. Oliver Giroud, er manden der har spillet pladsen de sidste par sæsoner, men hans form og kvalitet er ikke gode nok, og overhovedet ikke på samme niveau med resten af truppen.

Når Giroud har haft en dårligere dag end normalt, har lynhurtige Theo Walcott indtaget pladsen, hvilket som udgangspunkt er gået rigtig godt. Men englænderen er ikke skolet som angriber og får svært ved at spille positionen igennem en hel sæson.

Sidst men ikke mindst finder vi den tidligere United-angriber Danny Welbeck, som imponerede alt og alle, den første periode han var i klubben. Men den engelske landsholdsspiller har kæmpet med skader og formdyk, hvilket betyder, at der nok går tid, før han spiller sig i start elleveren.