Af Anders Lang Jensen
Lørdag aften var der lagt op til mesterskabsfest hos Manchester City, da rivalerne fra United kom på besøg. Gæsterne fra Old Trafford spolerede dog titelfesten, og med en 3-2-sejr blev der lagt ekstra brænde på rivaliseringen de to klubber imellem.
På de sociale medier dukkede der efter kampen et uheldigt billede op, da det skulle ligne, at Manchester Uniteds midtbanespiller Ander Herrera spyttede på et Manchester City-logo på stadion efter kampen.
Gigantklub henter Eriksen: Tottenham har allerede fundet afløser
Selv skulle den spanske midtbanemand afvise, at det var hensigten at spytte på rivalerne logo, der er placeret udenfor spillertunnellen. En talsmand for United siger: ”Herrera har set billederne, og det var ikke en handling, som skulle ses provokerende på nogen måde”.
”Der var ingen intentioner med det, og det er ren tilfældighed på billederne. Han afviser altså alle påstande om, at handlingen var med vilje og med flere bagtanker bag”, slutter han.
Anfield-chok: Liverpool-stjerne ude resten af sæsonen
Det forventes nu, at der kommer en sag på benene omkring Herreras handling. Manchester City kan melde spanieren til FA, Football Association, som kan tage sig af sagen, og om der er tale om en usportslig handling fra Manchester Uniteds midtbanespiller.
Derudover skulle der angiveligt også have været kastet en mønt fra tilskuerne mod Uniteds manager Jose Mourinho sidst i kampen mellem de to Manchester-giganter. Herefter gav den portugisiske manager mønten til en bolddreng, men handlingen hører stadig ikke hjemme på et stadion.