Af Anders Lang Jensen

Den velsagtens største transfer denne sommer må siges at være Neymars svimlende skifte til den franske hovedstad og Paris Saint-Germain.

Det lader til, at den brasilianske superstjerne er faldet glimrende til på Parc des Princes efter skiftet fra spanske FC Barcelona for et rekordbeløb angiveligt beliggende på £192m svarende til 1,6 mia. kr.

Den hurtige driblestjerne har leveret 3 mål og 3 assists i PSG´s første 3 kampe i sæsonen. Og privaten skal der også være styr på, og her lader det til, at den tidligere Barcelona-spiller har fundet sig en bolig, de fleste kun kan drømme om.

Huset er beliggende i et meget eksklusivt område i den franske hovedstad, hvor tidligere Ronaldinho har boet, og nuværende PSG-spiller Layvin Kursawa også bor. Boligen koster Neymar et beløb på €14.000 hver måned. Altså hele 105.000 danske kroner.

Boligen indeholder en indendørs swimmingpool, sauna og et tyrkisk bad. Udover det er der en kæmpe have og flere luksuriøse rum inden i den brasilianske stjernes nye bolig.

https://twitter.com/Neymarvellous/status/904110676179689472

Tidligere boede den franske skuespiller, Gerard Depardieu indenfor murene, men den 25-årige fodboldstjerne overtager hyblen, efter spilleren er vendt hjem fra den nuværende landsholdssamling med Brasilien.