Nyt ambitiøst ejerteam i Premier League-klubben Manchester City kan få alvorlige konsekvenser for ærkerivalerne fra Manchester United. Fodboldengland kan være under omvæltning. 

AF KRISTIAN PARIS

UPDATE: Denne artikel var aprilsnarren for 2017.

I sidste uge kom det frem, at den stenrige oliesheik Sheikh Mansour bin Zayed al-Nahyan, der har ejet Manchester City siden 2008, har sagt stop og trukket stikket. Årsagen er uvis , men det har bestemt ikke været et økonomisk problem, idet sheiken er god for omtrent 500 milliarder danske kroner.

Faktum er, at sheiken har valgt at melde sig helt ud af alt, der foregår i City og valgt at sælge klubbens hurtigst muligt til de højestbydende.
De nye ejere blev Team Ran Slirpa, der overtog klubben i går kom med følgende udtalelse på en stuvende fuld pressekonference:

“City er og bliver de eneste rigtige mestre af England. Det vil vi bevise og det kræver store omvæltninger i klubbens egen struktur. De ændringer håber vi selvfølgelig vil resultere i resultater på den sportslige side.” 

(Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

Store ambitioner og mange penge

De nyere ejere vil, ifølge pålidelige kilder, skubbe over dobbelt så mange penge i klubben i forhold til det den tidligere ejer har gjort. Det er, ifølge dem, nødvendigt for at sikre klubbens fremtid:

“Manchester City skal ikke alene været de bedste i Verden, Europa og England, men også de bedste i Manchester, og det kræver en fuldstændig udrensning af United (Manchester United, red.).” 

En noget kontroversiel udtalelse. Implikationerne ville de nye ejere, Ran Slirpa – som indtil videre er anonyme, ikke uddybe yderligere. Men kilder meget tæt på de nye ejere fortæller at en af medejerne efter pressemødet råbte: ‘Vi ville egentlig først have dem til at skifte navn til Surrounding Manchester – sådan nogle provinsrøvhuller – men efter nærmere eftertanke føltes det forkert’.  Vi har ikke kunne få historien bekræftet, men alt tyder altså på, at City vil altså give et (fjendtligt) bud på Manchester United.
Hvis buddet går igennem, hvilket det højest sandsynligt gør, for City har ifølge Fodboldspillerens kilder givet et ekstremt godt tilbud, vil Citys ejere således eje begge Manchester-klubber på én gang.

(Photo by Jan Kruger/Getty Images)

Uniteds ejere fristet

Manchester Uniteds ejere er, ifølge insiderkilder fra den tidligere United-spiller Ryan Giggs, som fodboldspilleren har været i direkte kontakt med, tilbøjelig til at acceptere buddet og overlade klubben til de nye City-ejere. Buddet er simpelthen så stort, at det ikke afslås.

Men hvad betyder det så, hvis United bliver opkøbt af City? Det spørgsmål stillede vi Citys nye ejere, og de var meget klare i mælet:

“Vi opkøber United for at opløse holdet. Manchester er simpelthen ikke stor nok til to klubber, og City er den eneste rigtige Manchester-klub.” 

Uniteds spillere usikre på fremtiden – bortset for Zlatan

Fremtiden for Uniteds spillere og ansatte er bestemt ikke god. Eftersigende vil Citys ejere arrangere en prøvetræning, der skal sortere de dårligste United-spillere fra.

Dog udtalte Zlatan Ibrahimovic tidlgere på  dagen overfor den svenske avis Aftonposten, om det fjendtlige take-over og nedlæggelsen af “Zlatan spiller ikke for Manchester, Manchester spiller for Zlatan.” Denne udmelding tolkes af det svenske medie som. at den svenske stjernespiller ikke er nervøs for sin position på det nye hold. Zlatan der i øvrigt på cirka samme tid sidste år var involveret i en anden ret bizar handel syntes vanen tro at trække en del opmærksomhed på denne årstid.

(Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

De spillere, der skulle blive sorteret fra førsteholdstruppen, vil formentlig blive tilbudt en kontrakt, som sikrer dem en plads på Citys andethold.

Citys ejere slår samtidig fast, at deres andethold har høj prioritet, hvorfor Mourinho også vil blive ansat som manager. Citys nuværende manager, Pep Guardiola, beholder sit job. Det forventes at Old Trafford – som kommer til at stå ubrugt hen og jo ligger lidt udenfor alfarvej – vil være ideel som planteskole. Det forventes at England kommer til at mangle gode planteskoler ovenpå Brexit.

Hvad med Uniteds fans? Der har allerede nu været en del spekulationer, men det anonyme ejerteam bag Team Ran Slirpa har allerede garanteret at årskort til United kampe kan veksles til City årskort med kommentaren tilknyttet: “De årskort er jo ikke længere noget værd. Ja det var de jo sådan set heller ikke før, så de tidligere United fans kan vist ikke være andet end lykkelige.” Team Ran Slirpa har i øvrigt garanteret hvis United fans underskriver en loyalitetserklæring til City vil de i en kort overgangsperiode kunne ombytte eventuelt United fan-merchandise til City gear. De øvrige, tjah, det er jo pengene som styrer i fodbold.