Kun én spiller er nogensinde blevet udlejet fra Manchester United til Leeds United. I hvert fald på seniorniveau.
Manchester United og Leeds United har været bitre rivaler i årtier. De to klubber har måske været adskilt i form af én liga, eller to i de senere år, men hvis du en dag besøger Old Trafford eller Elland Road, vil du høre, at de to klubber bestemt ikke har glemt hinanden. Der synges nemlig af hvert i den bitre rivalisering.
I løbet af 12 år, fra 1992 til 2004, solgte Leeds tre top-profiler til rivalerne fra Manchester. I alt modtog de 350 millioner kroner fra De Røde Djævle, i handler, hvor Leeds var tvunget til at sige farvel til Eric Cantona, Rio Ferdinand og Alan Smith.
LÆS OGSÅ: Øjenvidne: – Det flød med pizzabakker i omklædningsrummet!
Kun en spiller har været lånt mellem de to klubber i de senere år, og det er den irske midtbanespiller, Liam Miller, der spillede 28 kampe og scorede et enkelt mål for Leeds i 2005/06-sæsonen.
Derfor er Manchester United nu på vej til at gøre noget vanvittigt, eftersom de to klubber er tæt på at nå til enighed om en lejeaftale. Ifølge Yorkshire Evening Post, forventes det, at Manchester Uniteds Cameron Borthwick-Jackson udlejes til Leeds i denne sæson, hvis han består lægetjekket fredag aften.
Venstrebacken, som fik sin debut af Louis van Gaal hos Manchester United, forventes at blive Leeds’ 10. indkøb denne sommer i et travlt transfervindue under den nye dansk-spanske træner, Thomas Christiansen.