Lyons præsident Jean-Michel Aulas udtaler at de hos Lyon er klar, til at lade Alexandre Lacazette forlade klubben, hvis der kommer bud fra FC Barcelona eller Manchester United.
Af Lasse D. Drescher
Lyon-præsidenten Jean-Michel Aulas gør det klart at han er klar til at lade den velspillende angriber, Alexandre Lacazette skifte til enten Manchester United eller FC Barcelona. Det forventes ifølge Metro samtidig, at prisen på Lacazette formentlig kommer til at ligge på omkring 515.000.000 kroner.
Den 25-årige franske angriber har i 18 Ligue 1-kampe scoret 18 mål, og det er jo en fantastisk statistik. Hvis man tager alle turneringer med, har Lacazette lavet 21 scoringer i løbet af 24 Lyon-kampe. Det er stadig en rigtig god statistik, men det bliver også gjort tydeligt, at man skal huske på at niveauet i Ligue 1 er godt, men det er ikke helt på samme stadie som Premier League og La Liga.
Lyon-præsidenten Jean-Michel Aulas udtaler følgende til Metro:
“Hvis FC Barcelona eller Manchester United kontakter os, og vil have fat i Lacazette. Så er vi klar på at lade ham skifte. Vi vil selvfølgelig ikke stå i vejen for en spiller, som har været så vigtig og gjort det så godt for os.”