Den 24-årige FC Barcelona-profil Samuel Umtiti rygtes ifølge spansk medie mod Premier League. Der er nemlig stor interesse fra Premier League-storklubben Manchester United.
Af Lasse D. Drescher
Det spanske medie Don Balon skriver, at Manchester United er på udkig efter en tilføjelse til forsvaret. Det er den 24-årige FC Barcelona-forsvarsspiller Samuel Umtiti, som Manchester United gerne vil hente til klubben.
Manchester United har endda været ude og forstærke sig i sommers. Eric Bailly blev hentet til Manchester United fra La Liga-klubben Villarreal, og det samme skete med Benfica-forsvarsspilleren Victor Lindelöf.
Eric Bailly har vist sig som en solid spiller, når han ikke er skadet hvilket han er på nuværende tidspunkt. Svenske Victor Lindelöf var super solid hos Benfica, men det har han ikke været hos Premier League-storklubben.
Derfor er Mourinho og Manchester United ifølge det spanske medie, på udkig efter en forstærkning til forsvaret. Det er så der franskmanden Samuel Umtiti kommer ind i billedet, som en mulig forstærkning.
Mediet skriver samtidig at Samuel Umtiti har givet udtryk for, at han er tilfreds hos FC Barcelona. Den 24-årige forsvarsspiller får også meget spilletid, så derfor er det forståeligt at han er glad hos den spanske storklub.
Vil storklubben udløse Umtitis frikøbsklausul?
Samuel Umtiti har dog en frikøbsklausul i hans kontrakt med FC Barcelona, så derfor kan Manchester United godt købe franskmanden fri. Klausulen lyder ifølge Don Balon på omkring 450.000.000 kroner.
Den franske midteforsvar har som tidligere nævnt, specielt vist hans værd for FC Barcelona i denne sæson. Han har været fast i forsvaret, og har vist tydelig styrke i samarbejde med hele FC Barcelona-holdet.
Samuel Umtiti har for alvor vist at han er blandt verdens bedste forsvarsspillere, på den helt store fodboldscene. Der var nogle som var lidt nervøse over om Umtiti kunne håndtere et skifte fra Lyon til FC Barcelona.
Læs også: Neymar er klar i spyttet: Vil til Real for at tjene mere end Messi