Sommerens VM-slutrunde i det russiske er ovre. Lidt over en måneds turnering er dermed afviklet. Frankrig står tilbage med det gyldne trofæ, mens Kroatien leverede en formidabel slutrunde som sølvvindere.

Af Anders Lang Jensen

 

Skuffelsen er dog stor blandt andre nationer og flere spillere leverede langt fra hvad deres land og hold forventede. Ligesom der kåres turneringens all-star hold skal vi selvfølgelig også tage temperaturen på hvordan et mandskab ville se ud med overskriften VM´s flophold.

Mens Kylian Mbappé, Luka Modric og andre store stjerner imponerede til VM, så var det altså ikke alle, der levede op til forventningerne. Især de tyske stjernespillere skuffede fælt, da de endte sidst i deres gruppe med kun tre point.

Daily Mirror har set nærmere på de stjernespillere, som ikke kunne være tilfredse med deres indsats under dette VM, og kåret turneringens flophold. Her har avisen bl.a. valgt fire Premier League-stjerner, David De Gea, Fernandinho, Mesut Özil og David Silva. Du kan se mandskabet her.

VM´s flophold Billede: PLBOLD.DK

Her er der også fundet plads til argentinske Lionel Messi. Presset på Barcelona-stjernen var enormt, men det argentinske hold formåede akkurat lige at knibe sig videre fra gruppespillet og røg ud i ottendedelsfinalen til de senere vindere nemlig Frankrig. Argentinerne skuffede dog fælt.

Det spanske hold leverede også en dramatisk slutrunde med en trænerfyring få dage før deres første kamp. Der nåede aldrig at blive ro på gemakkerne omkring spanierne, og de blev sendt skuffede hjem i ottendedelsfinalen mod værterne fra Rusland.

Tysklands præstation ved slutrunden taler for sig selv. Efter en fordelagtig lodtrækning i gruppen forventede man klart, at tyskerne ville gå sikkert videre. De forsvarende verdensmestre sluttede helt vanvittigt sidst i gruppen efter nederlaget til Sydkorea. En absurd historie.