Af Anders Lang Jensen

Siden 1996 har manageren hos Arsenal heddet Arsene Wenger, og den dag i dag er den rutinerede franskmand stadig at finde ved roret i den engelske storklub. Spørgsmålet er dog, hvor længe den franske manager sidder i sædet som manager i London-klubben.

Photo by Jordan Mansfield/Getty Images

Sidste sommer forlængede Wenger kontrakten med Arsenal frem til sommeren 2019, og allerede dengang var flere Arsenal-supportere skeptiske ved nyheden. Der skal ske en udskiftning, på manager-posten mener mange, og den kommer med al sandsynlighed i 2019.

Denne kontrakt forventes nemlig ikke at blive forlænget mellem parterne, hvor ledelsen på Emirates Stadium angiveligt også ønsker nyt og ikke mindst yngre blod til jobbet som manager. Når man som Wenger har siddet i jobbet for Arsenal i en halv menneskealder, har man en hvis status.

Ifølge den engelske avis Daily Star har franskmanden en stemme i hvilken manager, der skal overtage tøjlerne i den engelske hovedstadsklub. Wenger er med inde over ansættelsen, og ifølge avisen peger manageren på Feyenoords nuværende træner Giovanni van Bronckhorst.

Den hollandske træner spillede selv som spiller under Wenger i Arsenal tilbage i 2002. Derfor kender personerne hinanden, hvilket er vigtigt i forhold til det ledige managersæde til 2019. Wenger ser angiveligt hollænderen som den ideelle træner på Emirates Stadium.

Photo by Jan Kruger/Getty Images

Lykkedes det ikke Arsenal at hente van Bronckhorst, er den nuværende AFC Bournemouth-manager Eddie Howe. Den unge englænder er i lang tid sat i forbindelse med Arsenal, når Wenger stopper. Howe anses som én af Englands største træner-talenter.

Giovanni van Bronckhorst har været manager i Feyenoord siden 2015 og vandt det hollandske mesterskab med Rotterdam-klubben i sidste sæson, ligesom han i denne sæson er i Champions League med dem efter sidste sæsons bedrifter.

Avisen melder slutteligt, at Wenger har noget at skulle have sagt, men langt fra den endelige beslutning. Den ligger hos ledelsen i klubben.