Af Anders Lang Jensen
Den franske manager-legende hos Arsenal stopper efter denne sæson i den nordlige London-klub. Efter 22 år ved roret og masser succes som minder, skal Arsenal ud at hente nyt blod til posten.
Fremtiden for den franske veteran er uvis. For hvis Wenger ønsker at forblive manager, eller i hvert fald som en del af fodboldverdenen endnu, er der rigeligt med jobtilbud. Jobbet som fransk landstræner rygtes, men Frankrig kan dog stadig være fremtiden.
Ifølge en række engelske aviser denne søndag ønsker den franske storklub PSG at tilknytte Arsene Wenger som klubbens præsident. Han skal indgå i et samarbejde med træneren Thomas Tuchel, som forventes at blive ny træner for pariserklubben efter denne sæson.
Det er avisen The Mirror, der beretter om ønsket fra PSG´s side. Wenger skal med sin enorme rutine i fodboldverdenen drive den franske hovedstadsklub sammen med den tidligere Dortmund-chef Thomas Tuchel.
Den anden store avis The Telegraph melder om et managerskifte direkte mellem Arsenal og så Arsene Wengers tidligere klub AS Monaco. Monaco-bossen Leonardo Jardim har imponeret hos fyrsteklubben, og Arsenal rygtes som hans fremtidige arbejdsplads.
Det vil åbne op for trænersædet i AS Monaco, og her vil monegaskerne angiveligt tilbyde deres tidligere træner Arsene Wenger jobbet. Derudover skulle engelske Everton også været interesseret i at hente Wenger til Merseyside-klubben.
Klubber i Frankrig rykker altså i Wenger for at få trænerlegenden tilbage til hjemlandet. Spørgsmålet er bare om Wenger fristes af præsidentrollen, eller om Monaco lokker med trænerstillingen som i gamle dage inden ansættelsen i Arsenal for 22 år siden.