Neymar har sagt farvel til holdkammeraterne i FC Barcelona, og er nu på vej til Paris for at skrive under i en handel, der kan ende med at blive en verdensrekord. Barcelona vil nemlig have 222 millioner euro for den brasilianske offensivspiller.

Vil Neymar få en mere central rolle på Parc des Princes? Neymar får hård konkurrence i angrebet, hvor han skal dyste med uruguayanske Edinson Cavani om at blive topscorer. I sidste sæson nettede den farlige angriber nemlig hele 49 gange i bare 50 kampe.

Derfor er det næsten sikkert, at Cavani vil beholde nummer 9 i Unai Emerys startopstilling, ikke mindst fordi Neymars bedste position er ude på kanten.

LÆS OGSÅ: AC Milan og Diego Costa er nået til enighed – dog mangler én ting før skiftet kan ske

– Han er ustoppelig i den rolle. Han gør det bedste, når han kan skære ind i banen fra venstre side, sagde Brasilien-legenden, Zico, til Goal.com om Neymar.

Og lige netop den position har passet Neymar godt hos Santos og FC Barcelona, og ligeså vel for det brasilianske landshold.

Som følge af dette, bør Neymar indgå i den venstre side af tre angriber, hvor Cavani udfylder den centrale plads i angrebet, med enten Angel di María eller Julian Draxler i højre side.

PSG with Neymar PS

Hvem som kommer til at optræde i den højre side af angrebet, står endnu uklart, fordi PSG ikke har færdiggjort sommerens transfers endnu, og fordi både Dí Maria og Draxler rygtes væk fra den franske hovedstad.

Selvom Emery skulle vælge en 4-2-3-1 formation ville det ikke gøre meget forskel for Neymar, der stadig ville skulle spille venstre kant, med Cavani som eneste angriber.

Det kan dog blive et problem for Layvin Kurzawa, som skal dække meget rum på venstreback i betragtning af det faktum, at den eksplosive brasilianer nok ikke kommer til at hjælpe ham særlig meget defensivt.

PSG with Neymar PS