Tre stærke centrale midtbanespillere… men hvem skal være den tredje?
På det italienske landshold og i særdeleshed i Juventus har den primære årsag til succes, udover den solide defensiv med treback-systemet, været femmandsmidtbanen, hvor to spillere er kanter eller fløje. Det vil sige, at der ligger tre centrale midtbanespillere foran de tre midterforsvarer og beskytter og forsvarer og fordeler bolde og laver assists.
Der er ikke så meget tvivl om at de to kanter skal være Eden Hazard på venstre og enten Willian eller Pedro på højre. Det er mere den centrale del af midtbanen, der spille en stor rolle, for her mangler Conte en vigtig brik. Såfremt Matic genfinder sit niveau kunne han sagtens danne makkerpar med Fabregas, da de forrige år udgjorde midtbanen i mesterskabssæsonen. Alternativerne her kunne være John Obi Mikel, der ser ud til at have genfundet formen under netop fyrede Guus Hiddink, og Oscar, der dog mest af alt er vant til at spille offensiv midtbane. Af unge håb findes her både nyindkøbet Kenedy og Ruben Loftus-Cheek.
London-klubben har været sat i forbindelse med Leicester City-successen N’Golo Kante, der lige nu skal spille EM-semifinale for Frankrig. Hans hurtige fødder, gode boldkontrol og gode afleveringer er faktisk ideelt til Matic, der mere er bolderobreren og ham der tilfører holdet fysik. Sammen med ham og Fabregas kunne Kante styre Chelsea-midtbanen med hård hånd og måske endda vinde mesterskabet til London, med en rekord i flest assists?
Brug piletasterne herunder hvis du vil læse mere af analysen