Fløjene skal arbejde meget hårdere end før… men kan de nu også det?
Hvis 3-5-2 systemet bliver en realitet, som man også kan se på grafikken herunder, kræver det, at de tre midterforsvarer får støtte af de tre centrale midtbanespillere, hvilket vi slet ikke er i tvivl om. Derudover går usikkerheden mere på om Willian og Hazard er klar på at omstille sig på at løbe mere retur end de har gjort nogensinde tidligere i deres karriere. De har lige pludselig ikke en back bagved dem og det kræver derfor hårdere arbejde og flere kilometer i benene, hvis ikke Cahill og Ivanovic, i dette tilfælde, skal isoleres med både modstanderens back og kant.
Conte er en mand af handling og kunne derfor sagtens finde på, at sætte både Hazard og Willian af holdet, såfremt de ikke gør, hvad der bliver sagt. Mest bekymrede er vi for Hazard, der med primadonna-tendenser på banen og meget selvtillid, godt kan have svært med et indfinde sig i en så låst rolle, hvor returløb på måske 50 meter spurt, er en fast del af det at spille på Chelsea-holdet.
Pedro og Oscar er måske heller ikke i de mest løbevillige, men hvis de først er havnet på bænken, er deres eneste mulighed at gribe chancen og løbe retur, hvis først Hazard eller Willian brokker sig over konditionen og vejrtrækningen.
Det der taler imod at sætte Hazard af holdet er, at den belgiske landsholdsanfører spiller rigtig godt sammen med nyindkøbet Batshuayi, hvilket vi allerede har set prøver på under sommerens EM-slutrunde. Hazard assisterede nemlig Batshuayi til et enkelt mål i 4-0-sejren mod Ungarn i gruppespillet. Umiddelbart efter denne kamp signede Chelsea angriberen.
Selv siger angriberen: “Vi kommer godt ud af det med hinanden (Hazard, red.), både på banen og uden for.”
Slutteligt er Conte ikke en træner, der gør alt for at opfylde sin fodboldfilosofi, men mere en mand der tilpasser måden at spille fodbold på, i forhold til de spillere han har til rådighed og derfor må alt dette derfor være spekulationer. Vi håber dog på et bedre og mere fuldendt Chelsea-mandskab, når næste sæson sparkes i gang til august.