Zlatan Ibrahimovic mener at Henrikh Mkhitaryan nok skal vise alt og alle, hvilke kvaliteter han har, og hvor god han egentlig er, når han bliver helt fit.
Af Lasse D. Drescher
Manchester Uniteds svenske stjerne, Zlatan Ibrahimovic, mener at Henrikh Mkhitaryan nok skal blive en success, hos Manchester United. Zlatan mener at Mkhitaryan, har hvad der skal til, for at spille på José Mourinhos hold.
Både Ibrahimovic og Mkhitaryan, ankom til Old Trafford i sommers. Den store svensker er på nuværende tidspunkt Manchester Uniteds topscorer, med sine otte scoringer.
Mkhitaryan havde ikke spillet for United, siden den 10. september, før han kom i spil i Europa League-kampen mod Feyenoord, hvor Mkhitaryan og et velspillende United-hold vandt sikkert 4-0, hjemme på Old Trafford.
Zlatan Ibrahimovic udtaler følgende til The Mirror:
“Jeg ved hvem Miki (Mkhitaryan) er, jeg ser det hver dag til træning, så forhåbentligt kan han vise alle hvem han er, og hvilken selvtillid og tro på tingene, han egentlig har.
Han havde en dårlig start, fordi han hurtigt blev skadet, og så har han kæmpet hårdt lige siden. Han er professionel, så vi skal bare vente, til at han er helt klar. Han skal nok gribe chancen, når den falder for fødderne af ham.
Det er træneren som afgør hvem der skal spille, men jeg mener at Miki har kvaliteten til at starte. Men det er jo Mourinho som tager de valg og beslutninger, og ikke mig.”