AGF trøje

AGF, Aarhus Gymnastik Forening, blev dannet i 1880, men fodbolden kom først til i 1902. AGF var et af de første hold, som deltog i den landsdækkende Danmarksturnering.

I dag spiller AGF deres hjemmekampe på NRGi Park, hvor der er plads til 19.433 tilskuere og er en del af et stort elitefællesskab, nemlig Aarhus Elite, som ud over fodbold også omfatter håndbold, basketball og Atletion.

AGF er en af de mest vindende klubber i Danmark, med 5 mesterskabstitler og hele ni pokaltitler, hvilket er rekord i Danmark.

AGF har de sidste par år været en tur nede i 1. division, men som før når AGF har måtte tage en tur ned fra den bedste liga, varer det ikke længe, før de igen er med blandt Danmarks 12 bedste fodboldhold.

AGF har i årenes løb fostret mange landsholdspillere, såsom Per Frimann, Stig Tøfting og Flemming Poulsen, for bare at nævne 3 ud af i alt 52.

AGF har også de senere år udviklet spillere, så som Victor Fischer og Kasper Sloth, så talentudviklingen fortsætter.

Tilnavnet ”De Hvide” er ikke tilfældigt, den hvide trøje har været med næsten fra starten. De første år var spillerdragten blåstribede trøjer, men allerede i 1921, kom den hvide trøje og de blå bukser til at være hjemmebanedragt for AGF, og ingen kender af dansk fodbold kunne forestille sig AGF gå ind på hjemmebane uden den. I øjeblikket er det bryggeriet Ceres, som er trøjesponsor.

Udebanedragten har varieret. De første år spillede AGF i stribede trøjer, men forskellige farvede striber. I mange år brugte man røde trøjer eller en helt rød udebane dragt, men siden 1997 har det været en marineblå udebanedragt, så med næsten 20 år på bagen kan man godt sige at udebanedragten som den hvide hjemmebanedragt, nærmer sig fast inventar på en AGF spiller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *