Wales landsholdstræner og tidligere Manchester United spiller, Ryan Giggs, er gået ud offentligt og kommet med et råd til sin landsmand Gareth Bale. Læs, hvad det drejer sig om her! 

AF KRISTIAN PARIS

Giggs tilbragte hele 24 år – hele sin karriere – på Old Trafford, men selvom den nuværende United træner, Jose Mourinho, er meget interesseret i at lokke Bale tilbage til Premier League, mener Giggs ikke, at det er det rigtige for den walisiske landsholdsspiller.

Han mener derimod, at han skal blive i hovedstaden for at kæmpe om en plads i startelleveren hos de spanske giganter.

(Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

28-årige Bale er længe blevet rygtet væk fra Bernabeu – i sær efter sin lange skadespause tidligere på sæsonen. Og også efter, at manager Zidane i stedet har valgt at benytte Isco og Marco Asensio fremfor Bale, der ellers længe har været fit for fight.

Giggs er dog meget sikker: Bale skal ikke tilbage til England, men i stedet blive i den spanske hovedstad for at kæmpe for en plads i truppen.
Bale er lige nu på tur med Giggs for at spille venskabskampe forud for VM til sommer. Her går det godt.

Bale har netop lavet et hattrick mod Kina og det betyder, at han er den waliser, der har lavet flest landsholdsmål nogensinde med 29  af slagsen .

“Selvfølgelig skal man blive i Real når man er der. Hvad har Bale vundet..tre CL-titler? Der ligger beviset. Når du er i klubber som Madrid kommer du altid til at vinde titler,” kommenterede Giggs om Bales situation i den spanske kongeklub.

“Gareth har evnerne til at lave et hvert form for mål, og der er bestemt ligheder mellem ham og Ronaldo. De startede begge som kantspillere og nu begge to målscorere. ” uddybede Giggs endnu en gang.

Bale skiftede til Madrid fra Tottenham tilbage i 2013 for omkring 900 millioner kroner, og siden da har han vundet 3 Cl-trofæer.