Atletico Madrids franske angriber Antoine Griezmann har helt sikkert gjort nogle Atletico Madrid-fans glade, da han i sommers annoncerede, at han ikke ville forlade hovedstadsklubben til fordel for en klub, hvor titler og trofæer var en fast del af hverdagen. I den seneste tid har forholdet mellem fansene og 26-årige Griezmann dog ikke være så sukkersødt og igen i den netop overståede weekend, hvor Atletico Madrid mødte Valencia, kom forholdet endnu en gang på prøve.

Den franske landsholdsspiller, der ofte spiller på kanten eller som spydsspids har i den seneste været rygtet væk fra Atletico Madrid hjemmebane – blandt andet Manchester City og Barcelona har offentlig erklæret deres interesse i den målscorende fodboldspiller. Dette er yderligere noget, der har gjort, at forholdet til fansene for den tidligere Real Sociedad-spiller har været anspændt på de seneste.

Griezmann betragtes som en af de absolutte bedste angribere i verden – derfor kunne han måske ønske at prøve sig selv af på en større scene end Atletico Madrid kan tilbyde (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images).

Og i weekendes kamp mod Valencia gik det så helt galt. Griezmann bad åbenlyst fansene om at holde deres kæft. Inde i overtiden modtager Griezmann bolden med front ned til den ende, hvor de fleste Atletico Madrid-fans sad og de begyndte straks af råbe og bue. Griezmann reagerede ved at losse bolden ud af banen og tage fingeren op til munden for at tysse på dem.

Kontrakt med klubben løber helt ind til 2022, men måske forlader han før Diego Simeones mandskab.

Ifølge flere medier skulle han allerede have lavet en mundtlig aftale med Barcelona om at skifte dertil til sommer, men det afviser den catalanske storklub. Manchester United er en anden klub, der har været nævnt,  men eftersom de hentede Alexis Sanchez er det forholdsvis usandsynligt at Griezmann kommer til Old Trafford. Måske han kunne være et emne for Chelsea, Juventus eller Bayern München.

Nedenfor på billederne her ses episoden. Kampen endte forøvrigt 1-0 til Atletico Madrid: