Jose Mourinho er lige nu træner i den engelske Premier League-klub Manchester United, der i skrivende stund ligger nummer to i netop Premier League. Førstepladsen kan de dog ikke nå, da rivalerne fra samme by, Manchester City, allerede har sikret sig det engelske mesterskab. Om andenpladsen går til The Red Devils, som United også kaldes, ved vi først, når Premier Leagues sidste fire kampe er spillet. Men lige nu er det ikke den slutspurt, der fylder i den røde del af Manchester.

(Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

I weekenden spillede man sig nemlig i finalen i verdens mest prestigefyldte pokalturnering. FA Cup-semifinalen mod Totteham Hotspurs, med danske Christian Eriksen på holdkortet, blev vundet med 2-1 af United efter at have været bagud med 1-0. FA Cup-finalen ligger i næste måned og modstanderen er ingen ringere end Premier Leagues forsvarende mestre, og Mourinhos tidligere arbejdstiver; Chelsea. De slog Southampton med 2-0 samme dag og sikrede  sig dermed en plads blandt de sidste to hold.

Såfremt Mourinho, der også tidligere har trænet Real Madrid og Porto, vinder titlen over Chelsea, er det hans trænerkarrieres 26. titel og hans fjerde titel, som træner i Manchester United på to sæsoner. Sidste sæson løftede klubben med spillere som Paul Pogba, David De Gea og Juan Mata på lønningslisten, hele tre trofæer: Europa League, League Cup og Community Shield.

Mourinho siger: “Hvis ikke vi vinder FA Cuppen, så vil de slå mig ihjel. Jeg har oplevet det før – når man ikke vinder, så får man at vide at fansene, og kritikerne. Den titel er så enorm vigtig. Det har været rigtig svært for mig på – da jeg ankom, ankom jeg til en stor klub, med store traditioner, men jeg valgte at ændre en del for at få succes, og det er det, der i finalen skal lykkes. Ændringerne skal give succes, ellers slår kritikerne mig ihjel, og sådan er det. Jeg kan godt forstå det.”