Bonuscitater

Ronaldo (den brassilianske): “Vi tabte fordi vi ikke vandt”

No shit, Sherlock.

Bobby Robson om nederlaget til Cameroun til VM i 1990:Vi undervurderede dem ikke. De var bare meget bedre end vi forventede det.”

Her ville Churchill sikkert indskyde: If you are going through hell, keep going.

Ugo Ehiogu: “Jeg er så lykkelig som jeg kan blive – meeen jeg har været lykkeligere.”

Og så lige to af de mere blærede citater:

Bill Shankly (legendarisk Liverpool træner): “Der er nogle der påstår at fodbold er et spørgsmål om liv og død. Det er en holdning der skuffer mig. Jeg kan forsikre dig at fodbold er meget mere end det!”

Gary Lineker om at tabe VM i 1990: “Fodbold er en ret simpel sport. 22 mænd jager en bold i 90 minutter og til sidst vinder tyskerne!”

The Ugly

Danmarks mest succesfulde træner – ja det er ham som vandt EM i 1992 – Richard ‘Ricardo’ Møller Nielsen har fyret mange sjove ting af i tidens løb. Et godt udpluk her:

“En fodboldspiller dur ikke, hvis han ikke kan løbe Fyn rundt uden at trække vejret.”

Selvfølgelig ikke

“We must screw down the expectations. We have to change our tactic and play with long balls.

De engelske medier undrede sig lidt over det sprogbrug – og har alle danske landsholdspillere lange kugler?

“Bitter? Nej, det er noget, vi drikker.”

Et godt svar på spørgsmålet om, han var bitter over ikke at få jobbet som landstræner (som han dog fik alligevel)

Og den sidste:

“Jeg udtaler mig principielt ikke om dommere. Specielt ikke ham her.”

Sådan kan det også siges. Richard Møller Nielsen er desværre ikke længere blandt os – han døde i starten af 2014.