Hele 11 mål gik i nettet, da Udinese hjemme på Stadion Friuli – Dacia Arena mod Perugia fra Serie B gik videre i Coppa Italia, den italienske pokalturnering. Jens Stryger Larsen fik fuld tid for Udinese.
VANVITTIGT: Så meget tjener Ronaldo på ét Instagram-opslag
8-3 var slutresultatet, da den italienske fodboldklub Udinese med Jens Stryger Larsen på holdkortet torsdag aften gik videre fra den fjerde runde af Italiens pokalturnering, Coppa Italia.
Jens Stryger Larsen fik fuld tid, og kunne med behag sende Serie B-klubben Perugia hjem med et nederlag på 3-8.
Udinese førte 3-1 ved pausen, og herefter gik det totalt mål-amok.
Udinese fyrede den 21. november cheftræner Luigi Delneri og erstattede ham med den tidligere Serie A-spiller, Massimo Oddo. Det var første gang efter trænerfyringen, at der blev givet spilletid til Jens Stryger Larsen.
Det blev ikke til spilletid, da Udinese i sidste uge på hjemmebane tabte med 0-1 til topholdet i Serie A, Napoli.
Tidligere landsholdsspiller: Giv os disse lande i VM-gruppen
Fire mål af tidligere Barcelona-angriber
Jens Stryger Larsen fik dog ikke meget spotlight torsdag aften. Det gjorde derimod holdkammeraten, Maxi Lopez, der med sine fire mål imponerede alt og alle. De to af målene blev dog scoret på straffespark.
Den 33-årige argentinske angriber havde for lidt over ti år siden et ophold hos spanske FC Barcelona. Det ophold kom der dog meget lidt ud af, og sidenhen har Maxi Lopez været i en del klubber.
Blandt andet har han været forbi klubber som AC Milan, Sampdoria og Torino, og nu er han altså havnet i Udinese, hvor han spiller sammen med Jens Stryger Larsen.
Næste gang venter for Udinese en svær opgave, når de, ude mod Napoli, på San Paolo, skal forsøge at hive endnu et avancement i land i Coppa Italias ottendedelsfinale.
Fredagens rygter: Shaw til Newcastle, basker til Real Madrid og nyt Barcelona-transferemne