Liverpools manager Jurgen Klopp har eftersigende udset sig en Barcelona-målmand, som reaktion på det ringe målmandsspil fra Simon Mignolet og Adam Bogdan.
Tidligere på ugen bragte vi denne historie: Liverpool vil forstærke sig på disse to positioner i januartransfermarkedet. Den fortæller, at Liverpool eftersigende vil forstærke sig på målmandspositionen og angriberpositionen. Allerede nu, før transfervinduet åbner, har Liverpool-manager Jurgen Klopp udset sig en ny mand til at vogte The Reds’ bur.
Den tyske træner og resten af Liverpool-stablen, er angiveligt så utilfredse med de nuværende målmænds præstationer, Simon Mignolet og Adam Bogdan, at de vil have en afløser. Den spanske avis Marca skriver, at Barcelona-målmanden Marc-Andre ter Stegen kunne være interesseret i et skifte væk fra den catalanske storklub, på grund af manglende spilletid. Førstevalget er Claudio Bravo og han har stået en eminent sæson for de spanske mestre, så derfor kan man sagtens forstå 23-årige Ter Stegen.
Læs også: Prisen på FCK – Så meget er de hvide løver værd
Ter Stegen kom til Barcelona i sommeren 2014 og har siden kæmpet en brag kamp mod Claudio Bravo om spilletid. Det sidste halvandet år, har tiden på banen fordelt sig således, at 32-årige Bravo har vogtet buret i La Liga-kampene, mens Ter Stegen har måttet tage til takke med spilletid i pokalturneringen og Champions League.
Læs også: Emre Can insisterer: Denne placering er realistisk for Liverpool
Der er væsentlig flere La Liga-kampe end der er Champions League- og pokalkampe, så af den grund, er det forståeligt, at tyskeren vil have fast spilletid, for flere eksperter mener, at han har potentiale til at blive ‘en af verdens bedste målmænd’.