I sommerens transfervindue bør Barcelona-spilleren Samuel Umtiti kigge sig om efter en grønnere græsplæne. Han spås nemlig ikke den store fremtid hos Blaugrana, der efter sigende vil hente Matthijs de Ligt fra Ajax til den catalanske hovedstad.
af: Emil Plovgaard
Hvis Barcelona køber den unge Matthijs de Ligt hos Ajax kan det få fatale konsekvenser for Samuel Umtiti, der dermed ikke har de udsigter til spilletid på førsteholdet.
Catalanerne håber på at kunne få fingrene i De Ligts underskrift snarest muligt foran andre europæiske topklubber såsom Juventus.
I stedet for at dvæle ved deres frustrationer over ikke at kunne hente den unge hollænder, går Torino-klubben nu i stedet efter den noget ældre Samuel Umtiti. Det skriver det italienske medie, Rai Sport.
LÆS OGSÅ: Medie: Chelsea har fundet den perfekte erstatning for Eden Hazard
I øjeblikket fungerer den 25-årige Umtiti som back-up til Clément Lenglet, og der er udsigt til større og hårdere konkurrence, hvis De Ligt ankommer til Camp Nou.
Juventus kan købe sig adgang til Samuel Umtitis kvaliteter på fodboldbanen, såfremt de ligger 80 millioner euro – 600 millioner danske kroner – på forhandlingsbordet, hedder det.
Den Gamle Dame er på jagt efter langsigtede forstærkninger, der kan afløse de aldrende forsvarsgeneraler Giorgio Chellini og Andrea Barzagli.
Samuel Umtiti har stadig mange gode år tilbage i sig, og derfor virker han som den ideelle erstatning i midterforsvaret.
LÆS OGSÅ: FC Barcelona og Real Madrid i indbyrdes kamp om ‘den japanske Messi’