Siden fyringen i Liverpool i oktober måned har Brendan Rodgers stået uden job, men til sommer vender nordireren tilbage til en klub, han kender særdeles godt.
Ifølge det engelske medie Sunday Express er aftalen allerede på plads mellem Premier League-klubben Swansea City og Rodgers, der også er gået i gang med at undersøge, hvilke spillere han gerne ser i klubben fra begyndelsen af den kommende sæson. Brendan Rodgers stod i spidsen for Swansea i to sæsoner og førte holdet til oprykning til Premier League i maj 2011.
Ifølge avisen South Wales Evening Post har nordireren tidligere givet udtryk for, at han gerne vil tilbage til Liberty Stadium på et tidspunkt. I januars udtalte han i et interview med Sky Sports følgende:
Læs også: 8 legendariske spillere – 8 legendariske øjeblikke
“Da jeg forlod Swansea, sagde jeg, at jeg måske på et tidspunkt i min karriere og mit liv igen ville vende tilbage.
Det er en fantastisk klub, men jeg tror, at det kommer til at handle meget om timing.”
Ydermere skriver det waliske medie, at den succesfulde træner har fået tilbudt flere job siden afskeden med Liverpool. Også fra Swansea, der i december fyrede Gary Monk og siden da har ledt efter en permanent træner. Lige nu står Francesco Guidolin og Alan Curtis i spidsen for det walisiske hold.
Nordireren skulle dog have afvist samtlige budskab med den begrundelse, at han ønskede en periode væk fra fodbold.